PRM / Kviknet og SEF Fiber på vej med lynhurtigt internet til Langeland og Svendborg

    Pressemeddelelse fra Kviknet ApS

    “Vi har nu gravet fibernet ud til 23.000 adresser, og vi er godt i gang med at åbne for nettet. Vi er derfor glade for at kunne udvide valgmulighederne yderligere gennem aftalen med Kviknet. Flere internetudbydere gør fibernettet mere attraktivt for kunderne, så de kan vælge det abonnement, der passer til dem,” siger Claus Holm Andersen, administrerende direktør i SEF Fiber.

    “Vi glæder os til at tilbyde vores produkter i Svendborg Kommune og på Langeland. Vi mærker en stor interesse for vores tilbud andre steder i landet, og nu får SEFs fiberkunder også muligheden. Vi er kendt for høje hastigheder, kvalitet og lave priser, så vi kommer med en stærk ny valgmulighed til områdets kunder, der nu kan få endnu mere ud af fibernettet,” siger Anette Holck, direktør for Abonnementssalg og Kundeservice i Kviknet.

    I efteråret 2022 åbnede den uafhængige brancheplatform, OpenNet, op for nye udbydere af fibernet på SEF Fiber. Det giver fynboerne og langelænderne flere valgmuligheder, når det gælder abonnementer på det lynhurtige fibernet, der nu er gravet ned på Langeland og i Svendborg Kommune.

    Aftalen er indgået mellem SEF Fiber og Kviknet gennem OpenNet, der muliggør bredbåndsselskaber og fibernetejere at indgå i samarbejde til gavn for kunderne.

    “Vi er meget stolte af, at vi kan være det uafhængige bindeled mellem bredbåndsselskaber og fibernetejere, så vi kan sikre sund og øget konkurrence i markedet og dermed en bedre kundeoplevelse. Gennem OpenNet får både bredbåndsselskaber og fibernetejere mulighed for at rulle ud i flere områder af Danmark, det ser vi som en stor fordel for alle partere,” siger direktør for OpenNet, Henrik Møller Nielsen.

    Kviknet kan nu levere i store dele af Danmark

    SEF Fiber har i flere år haft fokus på at udrulle fibernet i områder, som er tyndt befolkede og i dag har dårlig bredbåndsdækning.

    “Det er med stor glæde, at vi nu kan tilbyde fibernet i et geografisk område af Danmark, hvor det gode internet har været en udfordring i mange år. Alle danskere bør have adgang til hurtigt bredbånd, så vi kan sikre en kontinuerlig digital udvikling. Endnu et samarbejde med en stærk fibernetejer gør os stolte,” fortæller direktør for Abonnementssalg og Kundeservice i Kviknet, Anette Holck og fortætter:

    “I dag kan rigtig mange danske husstande vælge Kviknet som bredbåndsleverandør, derfor er vores samarbejde med OpenNet meget vigtigt for os. Vi glæder os til at byde fynboerne og langelænderne velkommen på SEF Fiber igennem Kviknet.”

    Kontakt:

    For yderligere information kontakt venligst:

    Claus Holm Andersen, adm. direktør i SEF Fiber A/S, tlf. 21647426

    Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet A/S, tlf. 91151515

    Anette Holck, direktør for Abonnementssalg og Kundeservice Kviknet, tlf. 51915115

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kviknet-og-sef-fiber-pa-vej-med-lynhurtigt-internet-til-langeland-og-svendborg?releaseId=13675172

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **