PRM / Mads Kann-Rasmussen er ny forperson for WWF Verdensnaturfonden

    Pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden

    Mads Kann-Rasmussen er valgt til ny forperson for WWF Verdensnaturfondens bestyrelse og for WWF Verdensnaturfondens præsidium på et ekstraordinært præsidiemøde i WWF Verdensnaturfonden den 27. marts 2023. Han afløser Nils Smedegaard Andersen, der på grund af travlhed i forbindelse med sine andre bestyrelsesposter har ønsket at give stafetten videre.

    Mads Kann-Rasmussen er adm. direktør i VKR Holding A/S, som er moderselskab for VKR Gruppen, der bl.a. omfatter VELUX, VELFAC og Rationel. Mads Kann-Rasmussen har været medlem af WWF Danmarks bestyrelse siden 2021.

    “WWF Verdensnaturfonden står på et stærkt fundament både økonomisk, strategisk og organisatorisk. Vores opgave er at bruge dette fundament til at sikre, at vi bliver ved med at være relevante og bruger vores indflydelse til at skabe de bedste vilkår for naturen. Det gør vi ved at sætte fokus på de udfordringer, vi står overfor, og bruge vores ressourcer og position til at motivere og engagere alle i at finde løsninger på tværs af befolkninger, organisationer, virksomheder og regeringer,” udtaler Mads Kann-Rasmussen.

    Nils Smedegaard Andersen har været forperson for WWF Verdensnaturfonden siden 2018. Under hans forpersonskab har organisationen gennemført en betydelig ændring i strategien, der har betydet, at WWF Verdensnaturfonden i dag har en særdeles solid og sund økonomi, ligesom organisationen har øget antallet af projekter til gavn for naturen og dyrelivet i både Danmark og resten af verden betydeligt.

    “Jeg er glad for, at jeg på vegne af WWF nu kan give stafetten videre til Mads, og jeg glæder mig til fortsat samarbejde, idet jeg fortsætter mit engagement WWF, som medlem af både bestyrelsen og præsidiet. Mads har i har i sin tid i bestyrelsen bevist, at han er en stærk ambassadør for den videnskabelige og samarbejdsorienterede tilgang til at skabe resultater, som både er WWF’s varemærke og garanten for, at vi altid har naturens lang sigtede interesser i centrum,” udtaler Nils Smedegaard Andersen.

    Kontakt:

    Head of Press & Media Mai-Britt Noe tlf.: +45 28 93 63 28 email: mai-britt.noe@wwf.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mads-kann-rasmussen-er-ny-forperson-for-wwf-verdensnaturfonden?releaseId=13675285

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **