PRM / Lidl vinder B.T.’s store pristjek på indkøb af 42 almindelige dagligvarer i et fysisk supermarked

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    I Lidl er indkøbskurven med almindelige dagligvarer lige nu billigst. Det konstaterer B.T. i sit store pristjek af udvalgte hverdagsvarer, som de fleste danskere putter i kurven, når de handler.

    Pristjekket er baseret på den samlede pris for 42 udvalgte dagligvarer som smør, gulerødder, brød og andre basisprodukter, som man har sammenlignet på tværs af dagligvarebutikkerne. Her tilbyder Lidl den laveste pris på 713,10 kr. for de 42 udvalgte basisvarer.

    “I Lidl bestræber vi os altid på at give den bedste kvalitet til den laveste pris. Så vi er naturligvis glade for, at pristjekket bekræfter, at vi tilbyder kunderne den bedste pris på udvalget af basisvarer,” siger Rasmus Pape, indkøbsdirektør i Lidl.

    Sænker som den første dagligvarekæde normalprisen på flere varer

    Hos Lidl oplever man, at flere kunder i stigende grad søger mod private label-produkter, som i dag udgør omkring 80 % af dagligvarekædens sortiment. Med sit brede sortiment og faste leverandører kan Lidl som følge heraf være mere fleksible i forhold til prissætningen af egne produkter.

    Lidl har som den første dagligvarekæde allerede sænket normalprisen med over 10 % på udvalgte smørprodukter fra eget sortiment, og de kommende måneder vil lavere normalpriser slå igennem på endnu flere varer. Den næste varegruppe, Lidl sænker prisen på, er kaffe.

    “For et par uger siden sænkede vi priserne på vores smør, og fra denne uge sænker vi også prisen med cirka 5 % på kaffe fra vores Bellarom private label-serie. Vi har gennem længere tid forhandlet med vores faste leverandører af egne mærker, og det er vi glade for nu kan komme kunderne til gode,” fortæller Rasmus Pape.

    Kontakt:

    Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lidl-vinder-bts-store-pristjek-pa-indkob-af-42-almindelige-dagligvarer-i-et-fysisk-supermarked?releaseId=13675279

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **