Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Humanistiske Fakultet
I mange år har årringsanalyser af træ – de såkaldte dendrokronologiske analyser – gjort det muligt for arkæologer at bestemme gamle trægenstandes alder med stor præcision. Og de har i mange tilfælde også kunnet se, hvor træet stammer fra.
Men når det tømmer, der blev brugt til fx at bygge et hus, blev importeret til Danmark fra et andet land, kan det være svært at bestemme oprindelsesstedet.
viser og fra Københavns Universitet, at analyser af grundstoffet strontium i tømmer kan supplere årringsanalyserne og give et mere detaljeret billede af tømmerets oprindelsessteder.
– Dendrokronologi er en velegnet metode til at bestemme oprindelsen af historisk tømmer. Men den database af gammelt tømmer, vi bruger til at sammenligne nye fund med, kan selv indeholde træ, der har været transporteret og genbrugt. Derfor kan vi ikke altid være sikre på, at analyserne er 100 procent pålidelige. Det gælder især, når tømmer brugt i bymiljøer stammer flere forskellige steder fra. Det er her, strontium kommer ind i billedet, fortæller Aoife Daly.
Hun uddyber:
– Konkret har vi taget prøver af 400 år gammelt tømmer fra tre huse i Aalborg og Horsens. Et godt eksempel er en prøve fra huset Nørregade 12 i Horsens, hvor den dendrokronologiske analyse fejlagtigt viste, at træet var dansk; strontiumsignaturen i træet matchede i stedet en lokalitet i det sydlige Sverige, hvilket viser, at tømmeret er blevet fragtet fra Sydsverige til Horsens og brugt til at bygge huset der. Det er ikke så overraskende, for Sverige var en del af det danske rige på det tidspunkt, men det er vigtigt for os at kunne skelne præcist mellem oprindelsessteder, når vi støder på nye fund.
Livlig handel langs den svenske sydkyst
Tidligere er Göteborg blevet betragtet som den helt centrale udskibningshavn for tømmer i regionen i denne periode. Men de nye resultater tyder på, at der også har været andre havne i spil i den meget livlige handel med tømmer:
– At nogle af prøverne har vist sig at stamme fra Sydsverige, er vigtigt, fordi det fortæller os, at handlen med tømmer har været spredt ud over et langt større område, end vi hidtil har troet. Og strontiumsignaturerne peger på et område omkring Göta-elven, som må have været en vigtig transportvej for tømmeret, siger Alicia Van Ham-Meert.
– Vores undersøgelse viser, at strontiumanalyser af dendrokronologiske prøver kan være med til at be- eller afkræfte handlet tømmers oprindelse. Det betyder, at vi nu kan opbygge ‘rene’ regionale kronologier og få bedre oprindelsesanalyser i fremtiden, slutter Aoife Daly.
Artiklen “” er netop offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE.
Undersøgelsen er en del af , som Aoife Daly leder, og som er støttet af Det Europæiske Forskningsråd ERC.
Strontium
Strontium er et grundstof, som findes i jordskorpen i hele verden, men forekomsten varierer meget fra sted til sted. Mennesker, dyr og planter optager strontium gennem vand og føde, og det strontium kan forskerne aflæse og bruge til at bestemme, hvor i verden arkæologiske genstande som fx tømmer stammer fra.
Dendrokronologi
Dendrokronologi, eller årringsdatering, er en metode inden for arkæologien til datering af træ. Metoden er baseret på måling af variationerne i træers årringe.
Kontakt:
Lektor Aoife Daly
Saxo-Instituttet
Københavns Universitet
Telefon: 26 25 41 08
E-mail: aoife.daly@hum.ku.dk
Pressemedarbejder Carsten Munk Hansen
Det Humanistiske Fakultet
Telefon: 28 75 80 23
E-mail: carstenhansen@hum.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
