Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen
Byen og naturen opfattes ofte som hinandens modsætninger – men det skal de ikke være i Danmarks hovedstad. Her har Københavns Borgerrepræsentation netop vedtaget en ny biodiversitetsstrategi, der sammen med konkrete handleplaner skal forbedre naturen og dyrelivets vilkår helt frem til 2050.
Biodiversitetsstrategien er lavet i tæt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, der har bidraget med faglig ekspertise til strategien og en stor borgerinddragelsesindsats, hvor mere end 13.000 københavnere har givet input til strategiens indhold. For eksempel via workshops og spørgeskemaundersøgelser, ligesom 8. klasses elever på tværs af en række Københavnske skoler har udarbejdet deres visioner, mål og projektideer.
har direkte ført til formuleringen af strategiens fire fokuserede temaer:
- At bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet.
- At skabe ny biodiversitet i byen.
- At understøtte viden og uddannelse om biodiversitet blandt børn og voksne.
- At skabe frivillige fællesskaber om biodiversitet.
Fireårige handleplaner understøtter, at arbejdet med biodiversitetsstrategien bliver ført til dørs, såfremt tiltagene finansieres ved kommunens budgetforhandlinger. Den første handleplan er vedtaget sammen med strategien og løber frem til 2025, hvorefter en ny skal overtage.
Kommunens forvaltninger skal hvert år gøre status over, hvad de har lavet for biodiversiteten og fortælle, hvad de vil fokusere på det kommende år. Det vil gøre fremdriften synlig og give borgerne mulighed for at bidrage med forslag og kommenterer.
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S):
“København skal summe af liv. Bogstavelig talt. Summe af mennesker, men også af insekter og dyr. Nu skal biodiversitet for alvor spille en central rolle i byens udvikling, og jeg ser rigtig meget frem til at gøre København grønnere og vildere sammen med byens største grundejere og alle københavnerne.”
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (Ø):
“Vi står ikke kun med en klimakrise, men også med massiv udryddelse af dyrearter, insekter og planteliv. Det er en biodiversitetskrisen, som vi i København også skal bidrage til at løse. Derfor er jeg glad for, at vi nu har fået en egentlig biodiversitetsstrategi, som rigtig mange københavnere allerede har bakket op om. Den skal sætte ramme og retning for vores arbejde med biodiversitet helt frem til 2050, og jeg glæder mig til, at strategien kan få lov at virke.”
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV):
“Naturen og biodiversitet i byen er afgørende for en grøn og levende by. Den nye strategi er med til at udvikle København i en positiv retning, og for mig er det afgørende, at vi husker at tænke biodiversitet og grønne åndehuller ind i byrum og kultur- og fritidsfaciliteter, når vi byudvikler til gavn for både byen, miljøet og københavnerne”
Formand Knud Erik Hansen for Danmarks Naturfredningsforening, København:
“Det er godt, at strategien har fokus på handlinger, både her og nu og her og nu de næste år, og det ikke kun en strategi med langsigtede mål. Det er vigtigt at kommunen, når den byudvikler har øje for ikke at bygge på natur og også sætter plads af til nye og større arealer til natur. Her er der behov for en supplering af strategien.”
Du finder Borgerrepræsentationens behandling af den nye biodiversitetsstrategi her.
Kontakt:
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen via pressemedarbejder Julie Bender Thomsen på 23 37 60 77 og t53e@kk.dk
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod via Teknik- og Miljøforvaltningens pressevagt på telefon 2327 8090 og presse@tmf.kk.dk
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard via forvaltningens pressetelefon på telefonnummer 3366 2345.
Knud Erik Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening via 40 40 43 44 og knuderik@dn.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **