Pressemeddelelse fra Klimabevægelsen i Danmark
Regeringen har nu siddet i 99 dage uden at der er kommet nogen ny klimapolitik. I samme periode har Klimarådet igen dumpet regeringens klimaindsats. Og i denne uge har FNs klimapanel udgivet deres sidste hovedrapport inden 2030, hvor de skriver, at der er akut behov for dybe og vidtgående reduktioner i alle sektorer i samfundet, hvis vi skal vil nå at begrænse klimakrisens konsekvenser.
Ifølge Klimaloven skal Danmark nå sit første klimamål i 2025 på 50-54%, og lige nu står vi ikke til at nå målet. Både Klimarådet og FNs klimapanel har rejst klare anbefalinger om, at der bør være et politisk fokus på reduktioner af drivshusgasudledninger på kort sigt. Det vil kræve konkrete initiativer i flere sektorer. Derfor har 20 grønne organisationer i samarbejde med 92-gruppen udformet et virkemiddelkatalog, som politikerne bør bruge til at nå 2025-målet.
– Klimakrisen udvikler sig hurtigere og mere voldsomt, end vi havde frygtet. Reduktioner på kort sigt, er det vigtigste, vi kan gøre for at forhindre den fortsat drastiske forværring af klimakrisen. Det er de næste få år, der udgør det tilbageværende mulighedsvindue for at forhindre klimakrisens værste konsekvenser. Det er derfor med tiltag og reduktioner nu, vi skal sætte ind. I dag viser vi helt konkret, hvordan man kan gøre, siger Caroline Bessermann, politisk rådgiver i foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Organisationernes akutpakke består af tiltag som stop af salg af fossilbiler i 2024, 15% reduktion i dyrebestanden i 2025, omstille af yderligere 50.000 huse fra olie og gas, flere solceller på tage, at hæve den nuværende CO2-afgift og indfase den hurtigere og lave en CO2-afgift for landbruget. Der er beregnet på klimaeffekten af hvert forslag, så man kan se hvilken reduktionseffekt tiltagene vil have på Danmarks udledninger i 2025. Hvis pakken blev vedtaget politisk ville den nedbringe Danmarks udledninger med 6,3 millioner ton. For at nå 54% reduktion i 2025 mangler Danmark lige nu at få nedbragt sine udledninger med 4,4 millioner ton.
– Vi ved hvad vi skal gøre for at redde klimaet her og nu. Der er nogle ting, vi bør stoppe med med det samme; Vi skal blandt andet stoppe salget af flere nye fossilbiler, reducere mængden af dyr i landbruget og minimere udbygning af flere CO2-tunge veje. Så er der andre ting, vi skal gøre langt mere af; flere solceller på tagene, flere flerårige afgrøder på vores marker, mere markedsregulering ved hjælp af CO2-afgifter. Vores forslag til en akutpakke skaffer de reduktioner, som klimaet så desperat har brug inden 2025, siger Caroline Bessermann.
Akutpakker forholder sig til perioden frem mod 2025. Den har derfor haft fokus på tiltag, der kan give en reduktion i løbet af de næste få år. Den indbefatter desuden hovedsageligt tiltag hvor effekten er mulig at måle og hvor udledningerne indgår i Danmarks nationalt opgjorte udledninger. Det er et bevidst valg, for at vise, at 2025-målet kan opnås. Organisationerne bag ønsker derfor at gøre opmærksom på, at listen ikke skal ses som en udtømmende liste over klimatiltag, der er vigtig at få vedtaget nu.
– Vi skal have klimatiltag med en effekt nu, men det er mindst lige så afgørende at få vedtaget klimatiltag med en effekt på mellem- og lang sigt. Desuden er det afgørende, at vi får begrænset vores biomasseforbrug og nedbragt vores globale fodaftryk, også selvom disse udledninger er ekskluderet fra vores nationale klimamål. Og til sidst skal man også have for øje, at den grønne omstilling også indbefatter tiltag, vi har sværere ved at måle effekten på, såsom at få sikret Klimarådets budget og fair klimabistand til det globale syd, men som kan være lige så store grundsten som de målbare tiltag. Denne akutpakke vil derfor bringe os noget af vejen, men der skal ske langt mere, siger Caroline Bessermann.
Man kan finde hele akutpakken på www.klimabevaegelsen.dk
Kontakt:
Politisk rådgiver Caroline Bessermann tlf.: +45 40569973 email: caroline@klimabev.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
