PRM / Erhvervsministeriet inviterer til pressemøde om dansk-tysk samarbejde

    Pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet

    Erhvervsminister Morten Bødskov er fredag den 24. marts vært for et møde mellem ham selv og Tysklands vicekansler og økonomi- og klimaminister, Robert Habeck.

    Dagsordenen for mødet er bl.a. EU’s industripolitik, genopbygningen af Ukraine samt et øget dansk-tysk samarbejde om grøn omstilling.

    Efter mødet afholder de to ministre pressemøde for den inviterede presse.

    Robert Habeck vil tale tysk på pressemødet, og der vil være mulighed for simultantolkning.

    Pressemødet finder sted den 24. marts 2023 klokken 10:45 – 11:15 i Erhvervsministeriet.

    Pressen inviteres til at deltage fra klokken 10:30.

    Adresse: Erhvervsministeriet, Slotholmsgade 10, 1221 København K.

    Tilmelding er nødvendig, og skal ske til presserådgiver Jacob Carlsen Mazor på jacmaz@em.dk eller tlf.: 91 33 70 44.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/erhvervsministeriet-inviterer-til-pressemode-om-dansk-tysk-samarbejde?releaseId=13674939

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **