Pressemeddelelse fra OK
Gennem sin sponsoraftale med OK modtager Esbjerg Ishockey Klub et stort beløb til foreningskassen. Sponsorchecken lyder på hele 18.696,11 kroner.
Man kan støtte Esbjerg IK ved at tanke hos OK. Det er nemlig OK, der udbetaler pengene til foreningen.
“Sponsoraftalen med OK har bestemt betydning for os. Ishockey er en omkostningstung sport, og alt hvad vi modtager af sponsorpenge og anden støtte bruger vi på at holde omkostningerne nede for vores medlemmer. Da ishockey er en forholdsvis lille sport, hvor klubberne ligger spredt, bruger vi for eksempel mange penge på at køre spillerne rundt til kampe og turneringer, ” siger Pia Lundby, der er bestyrelsesmedlem i Esbjerg IK og ansvarlig for sponsorsamarbejder.
OK-kunder sparer pengene op
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








