Pressemeddelelse fra Live Nation Denmark ApS
Live Nation og VEGA præsenterer
ALEXANDER STEWART
15. MAJ 2023
LILLE VEGA
Hvis du har fået knust dit hjerte, findes der ikke et bedre soundtrack end Alexander Stewarts musik. Den Los Angeles-baserede sanger/ sangskriver er i gang med at bygge stor karriere på baggrund af sine ærlige popsange, hvor han åbner op for følelserne med sin uforglemmelige stemme.
Musik har altid været en del af Alexander Stewarts liv. Under sin opvækst i Toronto sang han i kor, og da han blev ældre, begyndte han at dyrke YouTube covers af sangere som Shawn Mendes og Chalie Puth. Det inspirerede ham til selv at begynde at indspille sange i high school, hvor han pludselig fik sit eget gennembrud på YouTube med sit cover af Camila Cabellos ‘Havana’.
Alexander Stewarts YouTube following voksede og voksede, og da han var færdig med high school, flyttede han til LA for at jagte musikerdrømmen. Han fik sit første rigtige gennembrud med sin 2020-single ‘Backwards’, som opnåede mere end 20 millioner streams og ramte Top-20 på den canadiske Billboard hitliste. Siden da har han fortsat succesen med sangene ‘Echo’, ‘When You Love Someone’, ‘Back to You’ og senest ‘blame’s on me’, hvilket har skubbet hans samlede streaming-tal op på mere end 225 millioner streams!
Med en ny single lige om hjørnet og masser af nye udgivelser på vej er Stewart kun lige begyndt. Næste skridt i karrieren bliver at han drager ud på tour for at spille sine dybfølte sange for et internationalt publikum. Her vil han kunne opleves i Lille VEGA 15. maj.
Billetpriser: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter 24. marts kl. 10:00 via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk
Kontakt:
Presse email: presse@livenation.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **