PRM / GEjSER åbner ny butik i Randers Storcenter

    Pressemeddelelse fra Gejser

    Torsdag d. 30. marts kl. 10.00 slår GEjSER dørene op til butik nr. 39, i Randers Storcenter, som vil være at finde lige ved siden af center-informationen. På åbningsdagen vil stifter af- og administrerende direktør i GEjSER, Jens Andersen, være til stede sammen med GEjSER’s nye butiksbestyrer, Jakob Jensen, som står klar til at tage godt imod nye såvel som nuværende kunder.

    “Jeg glæder mig til at lære alle de nye mennesker at kende, både kunder og kolleger. Jeg ser frem til samarbejdet, og jeg er virkeligt spændt på at komme i gang!” – Udtaler Jakob Jensen.

    Udover at Jakob har en del års erfaring som butiksassistent i bl.a. Sport 24 Outlet, Salling og en specialforretning, lystfisk.dk, har han også allerede erfaring i GEjSER, som trofast stamkunde i Randers’ første GEjSER-butik. Jakob glæder sig over, at han nu selv er blevet en del af “team GEjSER”, hvor han ser frem til at kunne tilbyde GEjSER’s kunder kyndig rådgivning, vejledning og service.

    Kontakt:

    Administrerende direktør Jens Andersen
    Tlf.: 26270707
    Jens@GEjSER.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gejser-abner-ny-butik-i-randers-storcenter?releaseId=13674584

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **