PRM / IRM overtager undersøgelsen af det danske reklamemarked

    Pressemeddelelse fra Danske Medier

    IRM løser en tilsvarende opgave i Sverige og Norge, og den erfaring ønsker parterne i Danmark at drage nytte af og dermed tilbyde medlemmerne flere og hyppigere rapporter med fokus på udviklingen på reklamemarkedet.

    Parterne har siden 2018 opbygget et godt samarbejde om reklamestatistikken, og nu tager de et yderlige skridt for at sikre en langsigtet, solid og præcis opgørelse over reklameforbruget. Inden for rammerne af samarbejdet starter IRM et Advisory Board, hvor Danske Medier Research og KreaKom får en central rolle sammen med andre interesserede aktører på reklamemarkedet. Samtidigt vil Danske Medier Research fortsat stå for de dele af dataindsamlingen, som vedrører Danske Mediers medlemmer. Det giver reklamestatistikken en høj grad af den nødvendige kontinuitet.

    “I Foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse glæder vi os til samarbejdet og den viden , som IRM vil tilføre det danske reklamemarked”, udtaler formand Marianne Bugge Zederkof, direktør i Danske Medier Research.

    “IRM ser frem til at lancere en udvidet undersøgelse af de danske reklameinvesteringer med kvartalsrapporter og to årlige prognoser som grundlag. Det giver nye muligheder for mediehuse, annoncører og bureauer at følge udviklingen. Derudover gør samarbejdet det muligt fremover at give et samlet og sammenligneligt billede af hele det skandinaviske reklamemarked via IRM:s statistikdatabase og rapporter”, siger Madeleine Thor, VD på IRM.

    “Vi har i Foreningen Dansk Reklameforbrugsundersøgelse leveret solide analyser til det danske reklamemarked i en del år nu, men jeg er overbevist om, at vi med det nye setup får endnu bedre og hyppigere analyser, til gavn for os alle”, siger Charlie Stjerneklar, adm. direktør, Kreativitet & Kommunikation

    For yderligere information:

    Marianne Bugge Zederkof, Danske Medier Research, +45 20765099

    Charlie Stjerneklar, Kreativitet & Kommunikation, +45 22685454

    Madeleine Thor, IRM, +46 (0) 733585741

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/irm-overtager-undersogelsen-af-det-danske-reklamemarked?releaseId=13674504

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **