Pressemeddelelse fra Mosaikhjørnet A/S
I 2022 har gas- og elpriserne været på himmelflugt, og i december var opvarmning fortsat et af de elementer, som var med til at trække inflationen op,
Det har blandt andet fået mange boligejere til at lede efter alternative varmekilder, der kan være med til at lette varmeregningen. Ifølge en ny opførelse fra DBA, der er Danmarks største formidler af køb og salg mellem private, kan man blandt andet se en markant stigning i antallet af søgninger på brugte brændeovne:– Der er kommet en langt større efterspørgsel på brugte brændeovne, hvilket naturligvis hænger sammen med de stigende energipriser. Kigger vi alene på september, som var den måned i 2022, hvor vi så den mest eksplosive stigning af antallet af søgninger på brugte brændeovne, steg antallet hele 383 procent sammenlignet med samme måned året før. Samme tendens så vi også i for eksempel oktober og november, hvor antallet steg med henholdsvis 144 og 66 procent, forklarer Julie Schoen, der er talsperson fra DBA.
Brændeovnens voksende popularitet har også kunne mærkes hos en af landets største flisevirksomheder Mosaikhjørnet, der sælger fliser, som blandt andet kan bruges til at sikre det rette underlag i forbindelse med opsætningen af en fritstående brændeovn:
– Når man har købt en brugt brændeovn, er det væsentligt, at man er opmærksom på underlaget, som den skal placeres på. Det er nemlig påbudt, at brændeovnen skal stå på et ikke brandbart materiale, og i den forbindelse oplever vi, at der er mange boligejere, som har fået øjnene op for mulighederne inden for fliser og klinker, som netop kan håndtere de høje temperaturer – samtidig med at de også er nemme at vedligeholde og rengøre, fortæller butikschef hos Mosaikhjørnet, Thomas Schøsler Lindholm, og fortsætter:
– Foruden de praktiske fordele, der er forbundet ved at vælge fliser, oplever vi også, at mange boligejere lægger vægt på det æstetiske udtryk. I den forbindelse er valget af fliser helt oplagt, da det giver mulighed for at præge udtrykket af brændeovnen i præcis den retning, man ønsker. Det kan for eksempel være ved at vælge farvede eller mønstrede fliser, som brændeovnen kan stå på – ligesom der også kan opsættes fliser på væggen bag brændeovnen, som kan spille sammen med den øvrige indretning og skabe blikfang i hjemmet.
Tabel: Antallet af søgninger på brændeovne på DBA (i andet halvår) 2022
Måned | Stigning i procent sammenlignet med samme måned i 2021 |
Juli | 15 % |
August | 60 % |
September | 383 % |
Oktober | 144 % |
November | 65 % |
December | 52 % |
Kilde: DBA
Kontakt:
Marketingchef Lisa Heineke email: lhm@mosaikhjornet.dk
Pernille Panduro Åkervik email: ppa@mosaikhjornet.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **