PRM / Balletten ‘Juveler’ aflyst på grund af sygdom/skader

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Den Kongelige Ballet er desværre – i en i forvejen meget tæt pakket periode, og på vej mod en ambitiøs ny kreation med “Gotta Dance!” – hårdt ramt af skader, herunder en del langtidsskadede.

    Situationen er så alvorlig, at det efter grundig overvejelse er nødvendigt helt at aflyse repremieren på og de seks opførelser af “Juveler” planlagt i marts-april på Gamle Scene for at passe på de øvrige dansere og resten af sæsonens produktioner.

    “Juveler” blev sidst opført i foråret 2022 og vil vende tilbage i fremtiden.

    “Det er altid en svær beslutning at aflyse – og balletten gør det stort set aldrig – men det er i denne situation nødvendigt,” siger Balletmester Nikolaj Hübbe.

    Publikum, der allerede har købt billet til “Juveler”, blev informeret om aflysningen, og hvordan de får refunderet deres billetter, i morges.

    Kontakt:

    PR- og presseansvarlig, ballet Anna-Katarina Gravgaard tlf.: +45 61 70 84 94 email: akgr@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/balletten-juveler-aflyst-pa-grund-af-sygdomskader?releaseId=13674159

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **