PRM / Presseinvitation: Entreprenørbranchen bliver samlet om årets vejprojekter

    Pressemeddelelse fra Vejdirektoratet

    Omkring 100 kontrakter og opgaver for cirka 10 mia. kr. skal udbydes til store entreprenører og mindre lokale entreprenører i 2023 og 2024. Kontrakterne er fordelt på fem store anlægsprojekter og mere end 60 mindre anlægsprojekter.

    Vejdirektoratet vil informere om de mange projekter på Leverandørdagen for at give entreprenørbranchen et indblik i omfanget af opgaverne, så de kan vurdere, hvilke arbejder der har interesse for dem.

    Har du som journalist lyst til at få et indblik i de mange infrastrukturprojekter, er du velkommen til at deltage i Leverandørdagen. Der vil være mulighed for at tale med en lang række projektledere for forskellige projekter efter dagens oplæg. Fra kl. 11.30 står Vejdirektoratets anlægsdirektør, Erik Stoklund Larsen, områdechef for større anlæg, Jakob Schwartz, og områdechef for mindre anlæg, Helle Liocouras Nielsen, også klar til at svare på spørgsmål.

    Tidspunkt:
    Mandag den 27. marts 2023
    Kl. 13.00-16.00

    Konferencested:
    Milling Hotel Park
    Viaduktvej 28
    5500 Middelfart

    Læs mereom Leverandørdagen og se programmet på vejdirektoratet.dk.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Anne-Mette Nyhuus tlf.: 72 44 30 78 email: an6@vd.dk

    Vejdirektoratets pressetelefon: tlf.: 51 83 33 93

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-entreprenorbranchen-bliver-samlet-om-arets-vejprojekter?releaseId=13674134

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **