PRM / Erfaren indkøbsdirektør til Lemvigh-Müller  

    Pressemeddelelse fra Lemvigh-Müller A/S

    Den 1. marts satte René Gotfredsen sig i stolen som Senior Director med ansvar for Lemvigh-Müllers stålindkøb. Han træder samtidig ind i virksomhedens chefgruppe.

    Han kommer med lang erfaring indenfor strategisk indkøb, ledelse og organisationsudvikling.

    Fra 2014-22 har han været Group Procurement Director for Hempel A/S, hvor han blandt andet har haft fokus på udvikling af strategisk indkøb, digitalisering og bæredygtighed. Før det har han været indkøbsansvarlig hos Flügger A/S, hvor han var fra 2010-14, samt Ambu A/S hvor han var ansat fra 2006-10.

    Fokus på grøn agenda

    Lemvigh-Müller, der arbejder dedikeret med den grønne agenda, har netop tilsluttet sig Science Based Targets-initiativet og skal dermed sætte klimamål og arbejde med at reducere CO2-udledninger – blandt andet fra virksomhedens indkøb af stålprodukter. Så også hos Lemvigh-Müller kommer René Godtfredsen til at have fokus på bæredygtighed.

    “René skal være med til at videreudvikle strategien for Lemvigh-Müllers stålindkøb og yderligere styrke vores position som førende forretningspartner for stålforbrugende virksomheder i industrien og byggeriet”, siger Christian Herbert, CCO, Lemvigh-Müller.

    Privat bor René Gotfredsen i Herlev og er far til tre voksne børn.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Line Møller Blankholm tlf.: 4024 0827 email: limb@lemu.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/erfaren-indkobsdirektor-til-lemvigh-muller-?releaseId=13674038

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **