Pressemeddelelse fra VS Automatic
ESG-rapportering er ikke et krav
Det er ikke et krav, at små og mellemstore virksomheder som VS Automatic A/S udarbejder en ESG-rapport. Når firmaet alligevel vælger at gå sig selv efter i sømmene, er det for at have noget at gå ud fra i fremtiden.
“Vi får udarbejdet ESG-rapporten, fordi én måling er bedre end ti meninger,” siger administrerende direktør Torben Steffensen. “Når vi har de her tal på, hvor vi er i forhold til den grønne omstilling, så kan vi også arbejde med dem og blive bedre på de her områder.”
Det er også en hjælp for de store virksomheder, som VS Automatic A/S er leverandør for, at elinstallatørfirmaet har tallene klar.
Fra 2024 skal de store virksomheder rapportere ESG-nøgletal årligt.
Lavere udledning pr. medarbejder
Den nye ESG-rapport viser, at VS Automatic A/S i regnskabsåret 2021/2022 samlet set udledte 210 ton CO2e. Det er en lille stigning i forhold til året før, hvor virksomheden udledte 202 ton CO2e i alt.
Samtidig er fuldtidsarbejdsstyrken steget fra 86 til 93 i løbet af det seneste år, og det betyder, at udledningen af CO2e pr. fuldtidsarbejdsstyrke er faldet fra 2,4 til 2,3 ton.
Det er administrerende direktør Torben Steffensen godt tilfreds med.
“Vi er glade for, at vores samlede udledning ikke er steget mere end den er, selvom vi er blevet en større virksomhed det seneste år.”
Næste år skal tallet være lavere
Målet for næste års ESG-rapport er at mindske udledningen pr. fuldtidsarbejdsstyrke og øge andelen af energiforbruget, som kommer fra vedvarende energikilder.
Sidstnævnte var ifølge den nye rapport 34 % i 2021/2022, hvilket er et fald på 8 procentpoint i forhold til året før.
“Vores første eldrevne firmabiler er på vejene, vi producerer selv energi med solceller på taget, og så vil vi flytte vores forbrug af for eksempel varme til mere optimale tidspunkter,” siger Torben Steffensen.
Kontakt:
Torben Steffensen
+4575641899
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **