PRM / Gasprisen steg i andet halvår 2022

    Pressemeddelelse fra Energistyrelsen

    Den gennemsnitlige gaspris for erhvervene og husholdninger steg mere end gennemsnitlige gasspotprisen. Gasspotprisen steg 29,7 pct. svarende til 2,48 kr./Nm3 fra første halvår 2022 til andet halvår 2022. Erhvervsforbrugerne oplevede en stigning på gennemsnitligt 39,8 pct. svarende til 3,32 kr./Nm3, mens husholdningerne oplevede en stigning på gennemsnitligt 41,2 pct. eller 4,01 kr./Nm3.

    Den pris, som erhverv og husholdninger betalte, var generelt højere end spotprisen for naturgas, dog har erhvervskunderne i forbrugsbånd I2 betalt mindre end spotprisen i perioden. Erhvervskunder i forbrugsbånd I2 betalte gennemsnitligt 0,12 kr./Nm3
    mindre end spotprisen og de største erhvervskunder betalte 1,33 kr./Nm3
    mere end spotprisen. For husholdninger er billedet, at de i gennemsnit betalte 2,8 kr./Nm3 mere end spotprisen.

    Læs mere i notatet “Gasprisstatistik andet halvår 2022”.

    Billedtekst: Forbrugskategorierne I1-I5 og D1-D3 afspejler det årlige gasforbrug. Se det uddybende notat.

    Fakta:

    • Omtrent 89 pct. af erhvervskunderne er små forbrugere med et årligt gasforbrug under 22.849 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 12 pct. af det samlede forbrug hos erhvervskunderne.
    • Omkring 11 pct. af erhvervskunderne er mellemstore forbrugere med et årligt gasforbrug på 22.849 – 2.284.900 Nm3. Deres forbrug udgør ca. 43 pct. af det samlede forbrug.
    • De store erhvervskunder, i forbrugsbånd I4 og I5, udgør omkring 0,4 pct. af det samlede antal erhvervskunder, mens deres forbrug udgør ca. 45 pct. af erhvervskundernes samlede gasforbrug.

    I gasprisopgørelsen for husholdninger bliver varmechecken ikke taget i betragtning. Gaspriserne for husholdninger er korrigeret i forhold til nogle af selskabernes indberetning pga. for høj acontoopkrævning. Korrektionen er behæftet med usikkerhed.

    Kontakt:

    Ali Zarnaghi, tlf: 33 92 68 40, e-mail: aaz@ens.dk

    Kontakt:

    Pressechef Ture Falbe-Hansen email: tfh@ens.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gasprisen-steg-i-andet-halvar-2022?releaseId=13673938

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **