PRM / OK åbner vaskehaller i Norge

    Pressemeddelelse fra OK

    Inden længe åbner OK sin første vaskehal i Norge. I Danmark har OK 220 vaskehaller og er en af de absolut største aktører på markedet. Den nye norske af slagsen bliver bygget i Sarpsborg, 90 kilometer syd for Oslo, og bliver den første af cirka 10 planlagte vaskehaller, der skal bygges i Norge det næste år.

    Ifølge OK’s markedsdirektør, Anders Knudsen, er der flere gode grunde til, at OK satser på bilvask i Norge.

    “Vi har et velfungerende, etableret vaskehalskoncept her i Danmark med vaskehaller over hele landet, og det vil vi gerne afprøve uden for landets grænser. Vi ser et stort potentiale i at udvide forretningen til Norge, der er et attraktivt marked,” siger Anders Knudsen.

    “Vi tror på, at vi kan finde en væsentlig plads i markedet ved, ligesom her i Danmark, at fokusere på svanemærket kvalitetsvask, fornuftige priser og en attraktiv abonnementsordning,” siger han.

    Flere lokationer på vej

    Vaskehallen i Sarpsborg åbner torsdag 23. marts, og den næste forventes at stå klar i byen Dilling nordvest for Sarpsborg senere på foråret. De andre lokationer bliver offentliggjort, når datoerne for åbning nærmer sig.

    “I første omgang ser vi frem til åbningen i Sarpsborg. Vi ved, at der venter et stort arbejde i Norge, men det er vi helt klar til. Det har været en krævende, men lærerig proces at nå hertil, og de erfaringer vil vi bruge fremadrettet, når vi skal bygge de kommende vaskehaller,” siger Anders Knudsen.

    Svanemærket vask

    OK’s vaskehaller i Norge får det officielle nordiske miljømærk, Svanemærket, der er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer.

    For at få mærket skal flere krav opfyldes. Blandt andet skal vaske- og plejemidlerne leve op til skrappe kemikaliekrav og vandet bliver renset, så der udledes færre uønskede stoffer. Derudover begrænses vandforbruget, fordi vaskehallerne har effektive rensningsanlæg, der sørger for, at vandet kan genbruges.

    Åbningen i Sarpsborg torsdag i uge 12 bliver markeret med åbningstilbud på to vaske og en række andre tiltag.

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Kristoffer Weibel email: krwe@ok.dk

    Kommunikationschef Rasmus Boserup tlf.: 2213 8601 email: rabo@ok.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ok-abner-vaskehaller-i-norge?releaseId=13673251

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **