PRM / Ny formand for TryghedsGruppen

    Pressemeddelelse fra TryghedsGruppen

    TryghedsGruppens bestyrelse har fået ny formand. Det står klart efter dagens repræsentantskabsmøde i TryghedsGruppen. Den hidtidige formand gennem de seneste fire år, Ida Sofie Jensen, genopstillede ikke, da hun havde siddet 12 år i bestyrelsen og derfor udtrådte som følge af åremålsbestemmelserne i vedtægterne.

    Jørn Rise Andersen, Claus Wistoft og Jens Otto Størup opnåede alle genvalg til bestyrelsen, mens Karen Bladt blev valgt ind som nyt medlem. Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med Jørn Rise Andersen som ny formand og Magnus Skovrind Pedersen og Torben Jensen som næstformænd.

    Jørn Rise Andersen har siddet i TryghedsGruppens repræsentantskab siden 2011, i TryghedsGruppens bestyrelse siden 2019 og i Trygs bestyrelse siden 2022.

    “Der skal lyde en overordentlig stor tak til Ida Sofie Jensen for hele 12år i bestyrelsen, heraf de seneste fire år som formand, hvor hun har bidraget til en række væsentlige skridt for TryghedsGruppen. Det gælder fx implementeringen af en ny strategi for TrygFondens almennyttige arbejde og TryghedsGruppens finansielle opbakning til Trygs opkøb af RSA’s skandinaviske aktiviteter. Et opkøb som har styrket Trygs position på det skandinaviske forsikringsmarked og tegner positivt for Trygs fortsatte vækst,” siger Jørn Rise Andersen, ny formand for TryghedsGruppens bestyrelse.

    “Jeg glæder mig til at bidrage til arbejdet med fortsat at udvikle TryghedsGruppens rolle og position, herunder at styrke medlemsdemokratiet i TryghedsGruppen, øge vores ejerandel af Tryg samt yde et mærkbart bidrag til at gøre Danmark mere trygt,” siger Jørn Rise Andersen.

    Øvrige personvalg

    • Bestyrelsen indstillede Jørn Rise Andersen (genvalg), Claus Wistoft (genvalg) og Anne Kaltoft (nyvalg) som TryghedsGruppens kandidater til Trygs bestyrelse. Trygs bestyrelse vælges på Trygs generalforsamling den 30. marts 2023.
    • Jens Bigum blev genvalgt som formand for TryghedsGruppens repræsentantskab.
    • Anna Hansen, Rune Holm og Lars J. Østergaard blev valgt af repræsentantskabet til bestyrelsens bevillingsudvalg. Bestyrelsen konstituerede sig desuden med bestyrelsesmedlemmerne Magnus Skovrind Pedersen (formand), Anne Kaltoft og Jens Otto Størup som medlemmer af bevillingsudvalget.
    • Lena Baunsgaard Pedersen, Heidi Alsing og Jørn E. E. Nielsen blev valgt til valgbestyrelsen for det kommende valg i Region Nordjylland i 2024.

    For yderligere information kontakt pressechef, Robert Neimanas på 93 94 02 05 eller rob@tryghedsgruppen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-formand-for-tryghedsgruppen?releaseId=13673821

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **