Pressemeddelelse fra Assens Forsyning
Hvor kommer vandet fra
På Vandets Dag står de gode vandværksfolk klar til en snak med de besøgende om hvordan borgerne i Assens by forsynes med rent drikkevand hver dag. Faktisk pumpes der ca. 1.700 m3 rent drikkevand ud i døgnet fra Assens Vandværk. Det svarer til at fylde to olympiske svømmebassiner hver tredje dag. Udover at komme helt tæt på vandværket kan de besøgende også deltage i vandværkets lille vandquiz samt nyde en kop kaffe eller sodavand til de mindste.
Rent vand er ikke en selvfølge
Danskerne tager rent vand som en selvfølge, men sådan er det ikke for alle. Ifølge Unicef har 2,2 mia. mennesker på verdensplan ikke adgang til rent drikkevand i deres eget hjem. Derfor arbejder Assens Forsyning aktivt med flere af FN’s verdensmål. Blandt andet nummer 6, hvor ambitionen er at alle skal have adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris inden 2030. Skovrejsning, separering af regn- og spildevand i nye kloakrør samt det spritnye renseanlæg i forsyningsparken er nogle af Assens Forsynings bidrag til de globale udfordringer.
Dørene til Assens Vandværk åbnes kl. 14.00. Kom gerne gående eller cyklende, da vi har
begrænsede parkeringsmuligheder.
Vi glæder os til at se dig og din familie.
Besøg
og find flere informationer om Assens Forsynings generelle håndtering af vand.Kontakt:
Christian Malling email: chm@assensforsyning.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **