PRM / NORMAL åbner for kæmpe oplevelsesunivers – men kun én enkelt dag!

    Pressemeddelelse fra Normal

    Det hele startede med en NORMAL-butik i Silkeborg for 10 år siden. På et tidspunkt kom NORMAL på idéen om at skrumpe NORMAL lidt ind, og i 2019 poppede der ud af det blå små MINImal-butikker op i det danske sommerland. Nu går NORMAL så i den anden retning, for turen er nu kommet til MAXImal!

    NORMAL med vokseværk

    MAXImal er en oplevelses- og inspirationsmesse udover det NORMALe.

    Det er en dag, hvor du kan opleve NORMAL-konceptet foldet helt ud, så du rigtig kan udforske det hele. “I løbet af dagen kan vores gæster få en anderledes NORMAL-oplevelse, siger Susanne Hounsgaard, Commercial Director i NORMAL. “Der vil være mulighed for at røre, smage, dufte og lege – med meget af det du allerede kender fra vores butikker og selvfølgelig også et par overraskelser”.

    MAXImal er for alle sanser

    MAXImal er bygget op i stil med den velkendte butikslabyrint, og turen gennem NORMAL-labyrinten byder på masser af oplevelser og universer, der sætter gang i alle sanser:

    • Smag dig fx gennem 80 forskellige slags slik, og vær med til at kåre kundernes favoritslik.
    • Duft dig frem til, hvilken type du er.
    • Føl alt lige fra et dejligt, afslappende fodbad til en såkaldt “smertefri” hårfjerning.
    • Lyt til inspirerende talks.
    • Se en NORMAL live selling – altså sådan rigtig live!

    Giv dig selv den helt store selvforkælelsestur, og kom hjem med rygsækken (og maven) fuld af inspiration, tips, smagsprøver og giveaways.

    Facts

    MAXImal foregår i FÆNGSLET i Horsens lørdag den 18. marts 2023 fra kl. 10 til 18.

    Billetterne koster 137 kr. og kan købes på NORMALs hjemmeside – https://www.normal.dk/maximal/. Det er ikke muligt at købe billetter ved indgangen.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/normal-abner-for-kaempe-oplevelsesunivers—men-kun-en-enkelt-dag?releaseId=13673769

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **