PRM / Gammel kending tager fragten

    Pressemeddelelse fra Molslinjen A/S

    Det bliver en gammel kending, som træder til, når fragtfærgen, Hammershus, skal i dok fra den 11. til den 27. april 2023. Afløseren bliver nemlig Stena Vinga, som tidligere sejlede som Hammerodde på netop ruten mellem Rønne og Køge.

    “Med Stena Vinga får vi en færge, som vi ved passer ind i lejer og til landgange, så det skulle give så få gener som muligt”, siger Molslinjens kommercielle direktør, Jesper Skovgaard.

    Stena Vinga har sejlet mellem Gøteborg og Frederikshavn, men i dag er den hovedsageligt reservefærge på samme måde, som Povl Anker er det på Bornholm i dag. Derfor har det også været muligt for Bornholmslinjen at chartre færgen.

    Eneste forskel i de daglige rutiner bliver, at Stena Vinga vil afgå fra Rønne klokken 16.00 i stedet for som i dag klokken 17.00. Det vil give folkene i Køge Havn en ekstra time til at laste den “nye” færge.

    Kontakt:

    PR- og kommunikationschef Jesper Maack tlf.: 20196215 email: jma@molslinjen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gammel-kending-tager-fragten?releaseId=13673559

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **