PRM / Forskere sætter kroner og øre på private skoves herlighedsværdi

Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Skoven har en nærmest terapeutisk virkning på os mennesker. Måske er det derfor, at otte ud af ti af os har været i skoven inden for det sidste år og trends som skovbadning vinder frem. Og de fleste har nok oplevet, at kunne sænke skuldrene, trække vejret dybere og finde fred i skovens dybe, stille ro – som i den halvanden hundrede år gamle sang af samme navn.

Selvom det altså ikke er et nyt fænomen at søge sjælefred ude i skovene, er deres værdi for danskerne dog intakt. Undersøgelser af blandt andre Friluftrådet og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, har vist at skovturen er danskernes foretrukne naturoplevelse, foran fx strand og eng.

De, der selv ejer skov, mærker det også. Forskere ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har med et nyt studie, undersøgt herlighedsværdien ved at eje skov privat. Og der er gode grunde til at anskaffe dig (eller anlægge) privat skov, hvis du gerne vil give dig selv og familien ekstra værdi i tilværelsen – eller bare ønsker at give din ejendom ekstra salgsværdi, for herligheden kan tydeligt ses i salgspriserne på landejendomme.

“Vi ser en ret markant forskel i prisen på landejendomme med og uden skovarealer over en halv hektar. Faktisk ser vi en øget værdi på 25.000-75.000 kroner pr. hektar privat skov, fratrukket de indtægtsmuligheder de har ved skoven,” siger Marie Lautrup fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, der er hovedforfatter bag studiet.

Ved hjælp af store datasæt har hun sammen med sine kollegaer kunnet udelukke andre karakteristika ved landejendomme som kan forklare øget værdi og dernæst også trukket skovens potentiale som indtjeningskilde via fx skovdrift og udlejning til jagt ud af ligningen.

“På den måde har vi isoleret den her immaterielle herlighedsværdi af private skove helt konkret i kroner og ører,” lyder det fra forskeren.

Hun håber resultaterne kan bruges af myndigheder og lovgivere til at fokusere statslig støtte og incitamenter til etablering og bevarelse af privat skov.

Jo større skoven er, jo herligere

Det meste skov i Danmark er ejet af private. Det fordeler sig på mange småskov-ejere og nogle få, der ejer rigtig meget. Ifølge Marie Lautrup har skovejerne på den måde stor indflydelse på det landskab alle danskere lever og begår sig i. Derfor var det interessant for hende, at se på hvilke værdier private skovejere tillægger deres skove.

“Heldigvis kan vi se, at de private skovejere er som folk flest, når det kommer til skov. De elsker særligt løvskov, høje og derved ældre træer. Så de har incitament til at forvalte deres skov med de samme interesser for øje, og dermed med samme værdier, som resten af samfundet. Så langt så godt,” lyder det fra Marie Lautrup.

Men hvorfor har de skov – er det alene for at tjene penge på den? Det ville forskerne også gerne finde svar på. Konklusion blev at skoven også for private ejere har en stor værdi, som ligger uden for den rent materielle kapitalværdi.

“Faktisk viser tallene i vores studie, at uanset er en lille eller en lidt større skov, så er salgsprisen præget af en værdi, som må tillægges ejerglæde ved skoven, altså den her oplevede herlighedsværdi. Vi har ikke alle skovstørrelser i undersøgelsen, men ud fra de data vi har, så ser det ud til at værdistigningen følger skovens størrelse. Jo mere desto bedre,” siger Marie Lautrup.

Kan hjælpe med at øge dansk skovareal

Forskerne håber at politikere og myndigheder kan bruge undersøgelsen til at fokusere lovgivningen om fradrag og tilskud i forbindelse med skovdrift og oprettelse af skov.

For eksempel kan resultaterne bruges til at fremskynde almindelige menneskers indsats med øge Danmarks skovareal, fordi etablering af småskov er en god investering.

“Vi har i Danmark en politisk målsætning om at komme op på 20-25% skovareal inden udegangen af det 21. århundrede. De 5-10 % kan man blandt andet hente ved at anspore private jordejere til at plante skov. Men det har tidligere været svært at få den offentlige tilskudspulje brugt,” forklarer Marie Lautrup og fortsætter:

“De som får tilskud til skov er typisk de store skovejere, så hvis man vil have den private skovudvikling boostet, skal man måske have fat i lidt mindre skovejere, og her viser studiet jo klart at det skaber værdi, både i livskvalitet, men også økonomisk, at blive småskovsejer,” siger hun.

Planter man skov i Danmark af en vis størrelse, kan skoven desuden komme under fredsskovsforordningen, der betyder at skoven ikke må nedlægges igen – en lov, der har eksisteret siden 1800-tallet, hvor Danmark manglede træ bl.a til at bygge krigsskibe.

Et større skovareal i Danmark har, ifølge Marie Lautrup flere fordele. Dels vil det forbedre danskernes mulighed for at komme i skoven, da også private skove kan besøges af alle i dagtimerne, så længe skovens stier benyttes, med undtagelse af meget små skove.

Og så vil det samtidigt kunne spille en rolle i Danmarks indsats for at reducere koncentrationen af CO2 i atmosfæren, da træer er naturlige CO2-fangere.

Fakta: Hvad er herlighedsværdi?

Herlighedsværdi er det der ikke umiddelbart kan sælges på et marked, for eksempel tømmer og jagtleje.

Det kan forstås som de kvaliteter i et sted eller miljø som gør det attraktivt at benytte fx i forbindelse med naturskønne omgivelsers betydning for et hus’ salgsværdi

Fakta: Danskerne foretrækker skoven

Skovene indtager den suveræne førsteplads som mål for friluftsliv gennem de seneste 30 år, trods mange andre nye fritids- og oplevelsestilbud.

Undersøgelser lavet af Friluftrådet har også vist at skovturen er danskernes foretrukne naturoplevelse, foran fx strand og eng. 78% af danskere besøgt skov det seneste halvår

Ifølge en tidligere undersøgelse af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning besøger danskere på et år skoven ca. 70 mio. gange – eller i gennemsnit 30-40 gange pr. person.

Om studiet: Sådan gjorde forskerne.

Studiet er baseret på ejendomsregistre, kortdata og regnskabsdata, og viser sammenfald – eller korrelation – mellem privatejet skov og salgspriser på landsteder, som afslører en målbar herlighedsværdi af privat skov.

Forskerne har analyseret sig frem til en øget herlighedsværdi pr ekstra hektar skov på 25.000-75.000 kr. Og højere endnu for de mindste landejendomme.

Ved statistisk at sammenholde landsteder, der er sammenlignelige har forskerne kunnet identificere hvilken betydningen en lang række karakteristika ved landejendomme har for salgsprisen, herunder – et skovareal på mindst en halv hektar.

(Både datatilgængelighed og den officielle definition af skov har sat begrænsninger for studiet – der skal være over en halv hektar med træer af en vis højde, før det tæller i statistikken.)

På den måde har de konkluderet at skov har en signifikant positiv betydning for salgsprisen og kunnet estimere den gennemsnitlige værdi af en ekstra hektar skov.

De har fratrukket alle indtægter (fx træproduktion og udlejning til jagt), for at stå tilbage med en konkret værdi af skovens ejerglæde – eller herlighedsværdi.

Kontakt:

Journalist og pressekontakt Kristian Bjørn-Hansen tlf.: +45 93 51 60 02 email: kbh@science.ku.dk

Postdoc Marie Lautrup tlf.: 35 33 35 64 email: ml@ifro.ku.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forskere-saetter-kroner-og-ore-pa-private-skoves-herlighedsvaerdi?releaseId=13672706

** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **