PRM / Ny CEPOS-analyse: EU giver allerede massiv grøn statsstøtte og bør ikke optrappe en handelskonflikt med USA

    Pressemeddelelse fra Cepos

    EU overvejer at svare igen på den amerikanske klimapakke med omfattende statsstøtte til grøn omstilling og klimaneutrale industrier. EU-landene giver imidlertid allerede i forvejen omfattende statsstøtte, ikke mindst til grøn omstilling og grønne industrier. Desuden indeholder blandt andet EU’s genopretningspakke fra 2020 massiv grøn statsstøtte. 

     

    “Det ligner en optrapning af en handelskrig, og det er ikke særlig velbegrundet fra EU’s side. Med planerne om at optrappe statsstøtten i EU kommer man op på noget, der minder om det tredobbelte af den amerikanske statsstøtte, når vi ser det i forhold til økonomiens størrelse,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS. 

     

    EU bør ikke indlede et støttekapløb med amerikanerne, da der allerede er afsat masser af milliarder til grønne teknologier i Europa.

    Mens IRA udgør 0,15 procent af USA’s BNP, viser den nye CEPOS-analyse, at EU-politikerne allerede har afsat 0,38 procent af EU’s BNP til grønne teknologier. 

    Det er primært penge, der er blevet afsat i forbindelse med EU’s genopretningspakke fra 2020.

     

    Alligevel har EU-Kommissionen foreslået en modoffensiv med flere forskellige støtteinitiativer, som vil udgøre yderligere omkring 0,10 procent af EU’s BNP, viser CEPOS-analysen.

    Hertil kommer, at de enkelte EU-lande allerede giver omfattende statsstøtte til grøn omstilling.

     

    “Direkte statsstøtte er ikke en omkostningseffektiv metode til grøn omstilling, og omkostningerne rammer primært de lande, der yder støtten. Det er den helt forkerte vej at gå,” siger Otto Brøns-Petersen. 

     

    Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.

     

    Læs analysen her.

    null

    Kontakt:

    Otto Brøns-Petersen email: otto@cepos.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release?releaseId=13672702&publisherId=90650&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **