Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune
Folkesundhed i Guldborgsund Kommune, Ældre Sagens lokalafdelinger, Guldborgsund Frivilligcenter og en række lokale foreninger er gået sammen om at skabe et nyt seniorevent for seniorer i Guldborgsund Kommune.
Det har de gjort for at sætte fokus på det gode seniorliv og de mange gode muligheder, der er for at være aktiv i lokale fællesskaber i Guldborgsund.
Den 12. maj 2023 afholdes det nye event i Nykøbing F. Hallerne, og dagen byder blandt andet på foredrag ved sundhedsprofessor Bente Klarlund, mini-messe med foreninger og fællesskaber for seniorer, paneldebat om det gode seniorliv samt koncerter med Keld & Hilda og Richard Ragnvald.
Det gode og aktive seniorliv
Bob Richard Nielsen, formand for Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, udtaler:
“I Ældre og Omsorgsudvalget er vi optagede af, at alle seniorer kan leve gode og aktive liv i meningsfulde fællesskaber. Vi har heldigvis i Guldborgsund Kommune en masse gode og aktive foreninger og seniorfællesskaber, og nu sætter vi så endnu mere fokus på det til senioreventet i samarbejde med foreninger, frivilligcentret og andre. Vi glæder os til en god, inspirerende og hyggelig dag med seniorer fra hele kommunen.”
På dagen er der blandt andet fokus på, hvordan et aktivt seniorliv kan fremme sundhed og trivsel blandt seniorer. Foredrag med sundhedsprofessor Bente Klarlund med titlen “Yngre med årene” sætter skarpt på netop dette.
Birgitte Zimling, leder af Guldborgsund Frivilligcenter, udtaler:
“Når vi er aktive og gør noget meningsfuldt sammen med andre, bliver vi gladere og sundere og lever længere. Derfor er det vigtigt, at vi sætter fokus på de mange muligheder, der er for at være aktiv og frivillig i fællesskaber lokalt i Guldborgsund. Vi håber, at vi med dagen kan inspirere seniorer til at leve aktive liv sammen med andre og skabe gode lokale aktiviteter, som styrker de lokale fællesskaber og relationer.”
Georg Klitmøller, koordinationsudvalgsformand i Ældre Sagen, fortsætter:
“Det er vigtigt, at vi løbende understøtter, at de lokale seniorfællesskaber blomstrer, og at der er lokale tilbud, der matcher forskellige ønsker, behov og interesser. Det kan vi bedst gøre i fællesskab og i samarbejde, så derfor synes jeg også, at det er godt, at vi kan gå sammen om at skabe en god og inspirerede og hyggelig dag for seniorer i Guldborgsund.”
Info om tilmelding
Formiddagens program byder på Bente Klarlunds foredrag og frokost. Dette koster 50 kroner, og du skal bestille billet.
Om eftermiddagen er der gratis adgang til både paneldebat om det gode seniorliv og standområde med lokale seniorfællesskaber fra hele kommunen. Derudover er der gratis koncerter med Keld & Hilda Heick og Richard Ragnvald.
Billetter skal dog bestilles til koncerterne. Du kan læse mere om senioreventet, programmet og billetbestilling på:
For yderligere information, kontakt:
Bob Richard Nielsen, formand for Ældre og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune: 42 25 20 61 –
Simon Laurids Severin Pedersen, udviklingskonsulent i Folkesundhed i Guldborgsund Kommune: 25 18 05 85 –
Emil Andersen, presse- og kommunikationskonsulent i Guldborgsund Kommune: 25 18 01 73 –
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-event-i-guldborgsund-kommune-saetter-fokus-pa-det-gode-seniorliv?releaseId=13672305
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **