PRM / Bedre erhvervsuddannelser og mere efteruddannelse er den rigtige vej at gå

    Pressemeddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

    – Det er fornuftigt at kigge på kandidatuddannelserne på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser og investere besparelserne i mere kvalitet i hele uddannelsessystemet. Der er brug for et mere erhvervsrettet fokus på uddannelserne, siger Tina Voldby, underdirektør i TEKNIQ Arbejdsgiverne.

    Ambitionen om at investere i bedre erhvervsuddannelser er derfor særlig vigtig.

    – Med dagens udspil har regeringen en intention om styrke erhvervsuddannelserne, som længe har været nødlidende. Vi har løbende gjort opmærksom på behovet for at få ny teknologi, udstyr og lærerkompetencer, hvis vi igen skal have nogle erhvervsuddannelser i verdensklasse, så derfor er det meget glædeligt, at der er blevet lyttet til det budskab, siger Tina Voldby

    Uddannelsesreformen sætter samtidig fokus på videre- og efteruddannelse, hvilket også er den rigtig vej at gå.

    – Løbende videre- og efteruddannelse er helt centrale brikker for at sikre den arbejdskraft, virksomhederne har brug for. Udviklingen går så stærkt i de tekniske fag, at efteruddannelse er helt nødvendig for at kunne udføre de mange vigtige opgaver, der ligger i den grønne omstilling og energioptimering af samfundet. Vi kunne derfor ønske os, at det blev endnu billigere at videreuddanne sig, siger Tina Voldby.

    For yderligere oplysninger kontakt:

    Kontakt:

    Michael Degn tlf.: 77424227 email: mdc@tekniq.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bedre-erhvervsuddannelser-og-mere-efteruddannelse-er-den-rigtige-vej-at-ga?releaseId=13672457

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **