PRM / Ny udstilling på Designmuseum Danmark rejser spørgsmål om minkpelsens fremtid

    Pressemeddelelse fra Designmuseum Danmark

    Forårets københavnske modeuge var for første gang pelsfri. Så har dyrepelstil beklædning overhovedet en fremtid,eller vil pels i stigende grad væreudelukkende ‘fake fur’? Og vil det traditionsrige pelshåndværkbestå? Det er blot nogle af de spørgsmål, som udstillingen PELS, der åbner den14. marts på Designmuseum Danmark,rejser. Udstillingen sætter spot på pelsen som omdiskuteret beklædningsgenstand og åbner for debat om pelsens fremtid i lyset af de dilemmaer om klima, sundhed og dyrevelfærd, som knytter sig til den.

    Nyt ‘take’ på den klassiske pels

    En pelset fodboldtrøje, en voluminøs frakke, der minder om en påfugls fjerdragt og en overdådig pelskjole i alle regnbuens farver: I PELS kan publikum opleve otte farvestrålende, overraskende og forunderlige pelse doneret afKopenhagen Fur, der er det største pelsauktionshus i verden og andelsforening for de danske minkavlere frem til den planlagte lukning i 2024. De otte pelse er designet af danske og udenlandske designere og designstuderende samt af Kopenhagen Furs eget studio. Pelsene rummer alle et nyt ‘take’ på den traditionelle minkpels og udforsker med både humor og kant, hvad en pels er og kan – og giver nye perspektiver på pelsens historie og på det traditionsrige buntmagerhåndværk.

    Et kontroversielt materiale

    Gennem de seneste år er debatten om brug af dyrepels til beklædning taget kraftigt til. Efter corona valgte en række europæiske lande at forbyde minkavl, som det skete i Danmark i 2020. Smittefaren og dyrevelfærdsspørgsmål har fået lande som fx Frankrig, Holland, Norge, Storbritannien og Tyskland til at udfase deres minkavl, og etablerede modebrands som Armani, Chanel, Gucci og Prada vil ikke fremover benytte pels i deres kollektioner. Dyrevelfærd er blevet en kampplads for på den ene side dyreaktivister og på den anden side pelsdyravlere og landmænd, hvis dyr indgår i en industriel produktion.

    Et håndværk, der forsvinder?

    Den danske minkkvalitet har været berømmet over hele verden, og de danske buntmagere er dygtige håndværkere. De udstillede pelse viser, at buntmagerhåndværket gennem de senere år har været iudvikling med nye, eksperimenterende og innovative teknikker. Med udstillingen retter museet opmærksomhed mod et håndværk, der i Danmark måske er ved at blive udfaset itakt med minimeringen af avlsarbejdet med mink. Fra 1. januar 2023 har det igen været tilladt at avle mink i Danmark, så om minkavlen – og dermed buntmagerhåndværket – har en fremtid i Danmark er stadig et åbent spørgsmål.

    Udstillingen er den tredje i rækken af AKUT-udstillinger, som tager emner op, hvor design og designere står i centrum af store samfundsmæssige dilemmaer og udfordringer.


    PELS
    kan opleves på Designmuseum Danmark fra den 14. marts til den 21. maj 2023.

    AKUT-udstillingerne er støttet af Statens Kunstfond.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Lea Bolvig tlf.: +45 30 45 67 18 email: lbo@designmuseum.dk

    Kommunikationsschef Mille Maria Steffen-Nielsen Smith tlf.: +45 93 83 84 15 email: mms@designmuseum.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-udstilling-pa-designmuseum-danmark-rejser-sporgsmal-om-minkpelsens-fremtid?releaseId=13672336

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **