PRM / Ny autolak sænker CO2-udslippet med 40 procent

    Pressemeddelelse fra BASF A/S

    Med den nye lak kan BMW Group inden 2030 sænke deres CO2 udslip med mere end 15.000 tons på deres produktionssites. Det svarer i gennemsnit til 2.000 danskeres CO2-udledning per år*.

    “Ved at reducere vores brug af fossile råstoffer sænker vi CO2-udledningen. For at opnå dette er vi i stigende grad afhængige af innovative løsninger fra vores leverandører,” fortæller Joachim Post, bestyrelsesmedlem hos BMW AG og ansvarlig for indkøb og leverandørnetværk.

    Teknologien bag løsningen står kemivirksomheden BASF for. Den nye autolak bliver produceret, hvor der anvendes et miks af vedvarende, genanvendelige ressourcer, som mindsker behovet for fossile råmaterialer i produktionen.

    “Produktionsmetoden, som vi kalder ‘biomass balance’, giver os mulighed for at gøre blandt andet vores autolakeringsløsninger mere bæredygtige, mens de bevarer den samme kvalitet. Og når vi kommer op i så stor skala, som BMW Group kan levere, så giver det ekstra god mening. Derfor er det meget positivt, at BMW Group har valgt at gå forrest i branchen,” forklarer Mark Meier, der er Vice President for Norden og Baltikum hos BASF.

    BMW kommer til at gøre brug af den nye autolak på deres sites i Tyskland og Sydafrika.

    Autoværksteder i Danmark kan også blive mere bæredygtige

    I Danmark har BASF autoreparationslakeringsprodukter under de to mærker Glasurit og R-M, hvor produktionsmetoden også er ‘biomass balance’ lig den, der anvendes på bilfabrikkerne. BASF er indtil videre den eneste producent, der har denne type autolak på hylderne i Danmark.

    “Vi er stadig i en pionerfase i Danmark, da autolakererne er i gang med en omstilling. Vi spår, at potentialet på det danske marked er stort over den kommende årrække,” fortæller Mark Meier.

    * Kilde: Danmarks Statistik

    Kontakt:

    Pressekontakt Sofie Desmareth Riemann email: sofie.desmareth-riemann@partners.basf.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-autolak-saenker-co2-udslippet-med-40-procent?releaseId=13671696

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **