PRM / Malte Ebert tilføjer endnu et ekstra show i København på sin kommende tour ‘Mellem Himmel Og Jord’

    Pressemeddelelse fra PDH Music

    MALTE EBERT: MELLEM HIMMEL OG JORD

    DET KGL. TEATER, GAMLE SCENE 25. APRIL 2023 (UDSOLGT)

    DET KGL. TEATER, GAMLE SCENE 29. APRIL 2023 (UDSOLGT)

    DET KGL. TEATER, GAMLE SCENE 30. APRIL 2023 (UDSOLGT)

    TIVOLIS KONCERTSAL 3. MAJ 2023 (EKSTRA KONCERT)

    Efter at have udsolgt tre koncerter i Det Kgl. Teater, Gamle Scene på sin kommende turné ‘Mellem Himmel og Jord’, annoncerer Malte Ebert endnu en ekstrakoncert, denne gang i Tivolis Koncertsal.

    Til foråret 2023 tager Malte Ebert sit musikalske show til nye højder i 5 af landets største byer og landets flotteste koncertsale. Efter de tre udsolgte koncerter i Det Kgl. Teater får man nu en ekstra chance for at opleve Malte Ebert i København, når han giver ekstrakoncert i Tivolis Koncertsal.

    Karakteristisk for 28-årige Malte Eberts karriere er uforudsigelighed, selvironi og storslåethed. Malte er en gudsbenådet sanger og sangskriver, der involverer og inkluderer sine fans, samt har blik for detaljen og er med på den værste. Han slog massivt igennem som Gulddreng i 2016 og tallene er ikke til at tage fejl af med utallige #1 singler, platinplader og mere end en kvart milliard streams.

    Efter et 2021 med Toppen af Poppen medvirken, Danmarks tour, en engelsksproget debut EP, første dansksprogede udgivelse i eget navn og en genoplivning af Gulddreng med årets mest lyttede fodboldssang, EM-hittet “Helt Sikker”, så har 2022 ikke været stille heller. Malte har været land og rige rundt med “Det Store Malte Ebert Show” i foråret – et anderledes musikalsk show, der trækker på andre show-genrer som comedy, talkshows og sitcoms. Derudover har han spillet til børnenes MGP på DR, i Melvins talkshow på TV2 samt på mange af landets festivaler hen over sommeren. Senest har Malte taget Danmark og Dronning Margrethe med storm med sangen “Kalde Dem For Du”, som han spillede ved dronningens jubilæum. Og aktuelt hitter han med sin danmarkssang “Kun Med Dig”.

    Ved turnéen “Mellem Himmel og Jord” vil Malte igen tage en flok udvalgte venner med rundt i landet. Scenen bliver sat i “en humoristisk meta-tone,” og der vil både være plads til “dansk feminisme”, livet på landevejen, fodboldkultur, glimmer og guld, kærlighed, kongeligt mod og storhedsvanvid. Koncerterne bliver de hidtil største indendørs koncerter for den folkekære sanger fra Vejle – hvis man ser bort fra Gulddrengs udsolgte koncert i Royal Arena.


    Billetpriser: PL1 400,- / PL2 350,- / PL3 200 kr. + gebyr.

    Billetsalget starter 24. februar kl. 10:00 via pdh.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk.

    Presale starter 23. februar kl. 10:00 for Live Nation nyhedsbrevsmodtagere og for LN-medlemmer på livenation.dk.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/malte-ebert-tilfojer-endnu-et-ekstra-show-i-kobenhavn-pa-sin-kommende-tour-mellem-himmel-og-jord?releaseId=13671276

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **