Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
BØRNEFATTIGDOM
Morsø, Fredericia og Gribskov er nogle af de kommuner, der oplevede en stigning i antallet af fattige børn fra 2020 til 2021, som er det seneste år, der er indkomstdata for.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Opgørelsen bygger på Danmark Statistiks mål for relativ fattigdom, som er udviklet som opfølgning på FN’s verdensmål om at reducere fattigdom.
I alt oplevede 20 kommuner svarende til 1 ud 5 en stigning i antallet af fattige børn, mens det landsdækkende tal gik ned.
“Overordnet er der sket et fald i børnefattigdommen fire år i træk, hvilket er rigtig positivt. Når det er sagt, er der fortsat kommuner som Lolland og Brøndby, hvor hvert 11. barn lever i relativ fattigdom, mens vi ser en tendens til stigende børnefattigdom i dele af landet. Det er bekymrende,” siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
På landsplan er antallet af børn i familier under fattigdomsgrænsen faldet med 2.700 fra 2020 til 2021. Samlet er der nu 53.800 børn, der vokser op i relativ fattigdom, hvilket svarer til 4,7 procent af alle børn under 18 år.
Den nuværende andel af fattige børn er højest på Syd- og Vestsjælland, på den københavnske vestegn, i Sydjylland, dele af Fyn samt enkelte øvrige kommuner.
“Der er stadig kommuner i Danmark, hvor en stor andel af børnene lever under fattigdomsgrænsen. Trods Danmarks størrelse er der stadig store forskelle på, hvor man vokser op, og hvilke muligheder man har som barn,” siger Lars Andersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Antallet af relativt fattige børn har nu været faldende fire år i træk, men niveauet er fortsat højere end i 2016.
- I 20 kommuner er antallet af børn, der vokser op i familier under fattigdomsgrænsen, steget trods den positive udvikling.
- Der er fortsat store kommunale forskelle i omfanget af børnefattigdom. I de kommuner, hvor relativt flest er fattige, lever hvert 11. barn under fattigdomsgrænsen, mens det blot er én ud af 50 børn, der er fattige i den kommune, hvor omfanget er mindst.
- Opgørelsen af relativ fattigdom tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks SDG-indikator, som er udviklet til at følge op på FN’s verdensmål nr. 1 om at reducere fattigdom.
Om fattigdomsgrænsen
Man defineres som fattig, hvis ens familie i løbet af ét år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.
Medianindkomsten er den midterste indkomst i indkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 procent, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten, og nøjagtig 50 procent, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst. Det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for de stordriftsfordele, der er ved at være flere i en husstand.
Andelen af fattige børn i kommuner
Tabellen viser andelen og antallet af relativt fattige børn i 2021. Udvikling er niveauerne i 2021 sammenlignet med niveauerne i 2020. 2021 er det seneste dataår.
Kommune | Andel fattige børn | Antal fattige børn | Udvikling i andel 2020-2021 | Udvikling i antal 2020-2021 |
Albertslund | 6,2 pct. | 370 børn | -0,1 procentpoint | 0 børn |
Allerød | 2,1 pct. | 130 børn | 0,0 procentpoint | 0 børn |
Assens | 4,5 pct. | 350 børn | -0,5 procentpoint | -40 børn |
Ballerup | 4,6 pct. | 480 børn | -0,6 procentpoint | -70 børn |
Billund | 3,9 pct. | 210 børn | -0,3 procentpoint | -20 børn |
Bornholm | 5,1 pct. | 330 børn | -0,3 procentpoint | -20 børn |
Brøndby | 9,0 pct. | 660 børn | -0,1 procentpoint | 0 børn |
Brønderslev | 4,6 pct. | 350 børn | -0,3 procentpoint | -20 børn |
Dragør | 2,6 pct. | 90 børn | 0,4 procentpoint | 20 børn |
Egedal | 2,0 pct. | 210 børn | -0,2 procentpoint | -20 børn |
Esbjerg | 4,2 pct. | 950 børn | -0,3 procentpoint | -70 børn |
Favrskov | 2,9 pct. | 340 børn | 0,2 procentpoint | 20 børn |
Faxe | 5,0 pct. | 350 børn | 0,0 procentpoint | 10 børn |
Fredensborg | 3,9 pct. | 340 børn | -0,4 procentpoint | -30 børn |
Fredericia | 6,7 pct. | 670 børn | 0,6 procentpoint | 50 børn |
Frederiksberg | 3,1 pct. | 550 børn | -0,3 procentpoint | -70 børn |
Frederikshavn | 5,0 pct. | 500 børn | -1,3 procentpoint | -140 børn |
Frederikssund | 4,0 pct. | 350 børn | -0,2 procentpoint | -20 børn |
Furesø | 3,1 pct. | 310 børn | -0,5 procentpoint | -30 børn |
Faaborg-Midtfyn | 4,8 pct. | 490 børn | 0,1 procentpoint | 20 børn |
Gentofte | 2,3 pct. | 370 børn | -0,2 procentpoint | -30 børn |
Gladsaxe | 4,8 pct. | 740 børn | -0,1 procentpoint | -10 børn |
Glostrup | 4,7 pct. | 220 børn | -0,2 procentpoint | -10 børn |
Greve | 3,6 pct. | 400 børn | -0,3 procentpoint | -40 børn |
Gribskov | 4,1 pct. | 290 børn | 0,5 procentpoint | 30 børn |
Guldborgsund | 8,3 pct. | 830 børn | -0,1 procentpoint | -10 børn |
Haderslev | 6,2 pct. | 650 børn | -0,7 procentpoint | -80 børn |
Halsnæs | 5,2 pct. | 280 børn | -0,4 procentpoint | -30 børn |
Hedensted | 3,7 pct. | 370 børn | -0,1 procentpoint | -10 børn |
Hele landet | 4,7 pct. | 53800 børn | -0,2 procentpoint | -2700 børn |
Helsingør | 4,6 pct. | 550 børn | 0,0 procentpoint | -10 børn |
Herlev | 3,9 pct. | 250 børn | 0,1 procentpoint | 10 børn |
Herning | 3,9 pct. | 730 børn | -0,1 procentpoint | -30 børn |
Hillerød | 3,4 pct. | 390 børn | -0,2 procentpoint | -10 børn |
Hjørring | 5,1 pct. | 600 børn | -0,3 procentpoint | -40 børn |
Holbæk | 5,2 pct. | 750 børn | 0,1 procentpoint | 30 børn |
Holstebro | 4,3 pct. | 530 børn | -0,9 procentpoint | -110 børn |
Horsens | 4,1 pct. | 800 børn | -0,1 procentpoint | -10 børn |
Hvidovre | 4,1 pct. | 490 børn | 0,2 procentpoint | 20 børn |
Høje-Taastrup | 6,9 pct. | 770 børn | -0,4 procentpoint | -30 børn |
Hørsholm | 3,4 pct. | 170 børn | 0,3 procentpoint | 10 børn |
Ikast-Brande | 3,8 pct. | 330 børn | 0,2 procentpoint | 20 børn |
Ishøj | 7,2 pct. | 360 børn | 0,3 procentpoint | 10 børn |
Jammerbugt | 4,6 pct. | 340 børn | -0,2 procentpoint | -30 børn |
Kalundborg | 6,7 pct. | 580 børn | -0,1 procentpoint | -30 børn |
Kerteminde | 5,7 pct. | 250 børn | 0,3 procentpoint | 10 børn |
Kolding | 4,3 pct. | 830 børn | -0,4 procentpoint | -90 børn |
København | 5,5 pct. | 5950 børn | -0,4 procentpoint | -510 børn |
Køge | 5,4 pct. | 680 børn | -0,1 procentpoint | -10 børn |
Langeland | 7,6 pct. | 120 børn | -0,2 procentpoint | -10 børn |
Lejre | 3,0 pct. | 190 børn | -0,2 procentpoint | -10 børn |
Lemvig | 5,3 pct. | 180 børn | -0,1 procentpoint | 0 børn |
Lolland | 9,1 pct. | 550 børn | -0,5 procentpoint | -50 børn |
Lyngby-Taarbæk | 3,0 pct. | 350 børn | -0,2 procentpoint | -20 børn |
Mariagerfjord | 4,9 pct. | 380 børn | -0,5 procentpoint | -40 børn |
Middelfart | 4,3 pct. | 340 børn | 0,5 procentpoint | 50 børn |
Morsø | 6,5 pct. | 230 børn | 1,4 procentpoint | 50 børn |
Norddjurs | 5,3 pct. | 330 børn | 0,0 procentpoint | 0 børn |
Nordfyns | 4,9 pct. | 270 børn | -0,6 procentpoint | -40 børn |
Nyborg | 4,9 pct. | 290 børn | -0,8 procentpoint | -50 børn |
Næstved | 4,8 pct. | 760 børn | -0,5 procentpoint | -80 børn |
Odder | 2,8 pct. | 140 børn | 0 procentpoint | 0 børn |
Odense | 6,8 pct. | 2550 børn | -0,2 procentpoint | -80 børn |
Odsherred | 6,9 pct. | 340 børn | -0,9 procentpoint | -50 børn |
Randers | 5,2 pct. | 1000 børn | 0,0 procentpoint | 0 børn |
Rebild | 2,4 pct. | 170 børn | -0,9 procentpoint | -70 børn |
Ringkøbing-Skjern | 4,0 pct. | 450 børn | -0,3 procentpoint | -50 børn |
Ringsted | 4,2 pct. | 300 børn | -1,2 procentpoint | -80 børn |
Roskilde | 2,8 pct. | 530 børn | -0,2 procentpoint | -30 børn |
Rudersdal | 2,7 pct. | 340 børn | -0,3 procentpoint | -40 børn |
Rødovre | 5,2 pct. | 470 børn | -0,2 procentpoint | -10 børn |
Silkeborg | 3,5 pct. | 750 børn | -0,2 procentpoint | -20 børn |
Skanderborg | 2,3 pct. | 370 børn | -0,1 procentpoint | -10 børn |
Skive | 4,1 pct. | 340 børn | -0,6 procentpoint | -50 børn |
Slagelse | 7,5 pct. | 1090 børn | -0,6 procentpoint | -90 børn |
Solrød | 2,4 pct. | 140 børn | -0,8 procentpoint | -40 børn |
Sorø | 4,5 pct. | 270 børn | -0,7 procentpoint | -40 børn |
Stevns | 4,3 pct. | 180 børn | -0,3 procentpoint | -10 børn |
Struer | 5,5 pct. | 200 børn | 0,0 procentpoint | -10 børn |
Svendborg | 4,9 pct. | 550 børn | -0,7 procentpoint | -70 børn |
Syddjurs | 4,3 pct. | 360 børn | 0,2 procentpoint | 20 børn |
Sønderborg | 5,7 pct. | 770 børn | 0,0 procentpoint | -10 børn |
Thisted | 4,9 pct. | 400 børn | -0,7 procentpoint | -70 børn |
Tønder | 6,2 pct. | 410 børn | -0,6 procentpoint | -40 børn |
Tårnby | 3,5 pct. | 330 børn | -0,6 procentpoint | -50 børn |
Vallensbæk | 4,0 pct. | 160 børn | 0,2 procentpoint | 10 børn |
Varde | 3,9 pct. | 380 børn | 0,3 procentpoint | 20 børn |
Vejen | 4,4 pct. | 390 børn | -0,2 procentpoint | -20 børn |
Vejle | 4,7 pct. | 1180 børn | 0,1 procentpoint | 40 børn |
Vesthimmerlands | 4,9 pct. | 330 børn | -0,7 procentpoint | -50 børn |
Viborg | 4,2 pct. | 840 børn | -0,1 procentpoint | -30 børn |
Vordingborg | 6,4 pct. | 480 børn | 0,0 procentpoint | 0 børn |
Aabenraa | 5,7 pct. | 630 børn | -0,2 procentpoint | -30 børn |
Aalborg | 4,9 pct. | 1930 børn | 0,2 procentpoint | 90 børn |
Aarhus | 5,5 pct. | 3480 børn | -0,2 procentpoint | -140 børn |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Kommunerne Ærø, Samsø, Fanø og Læsø er udeladt af diskretionshensyn. Bopælskommune opgjort pr. 1. januar 2022.
Kontakt:
Direktør Lars Andersen tlf.: 40 25 18 34 email: la@ae.dk
Kommunikationskonsulent Mette Skov Myrup tlf.: 42 67 76 57 email: my@ae.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/i-20-kommuner-er-antallet-af-fattige-born-vokset?releaseId=13671146
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **