Pressemeddelelse fra Sikkerhedsstyrelsen
I EU er der en lang række fælles regler for varer og tjenesteydelser. Eksempelvis er der skrappere krav til, hvilke kemiske stoffer produkter må indeholde, sammenlignet med lande uden for EU. Varerne skal være sikre at anvende – og inden længe – mulige at genanvende. Den europæiske grønne pagt, som skal bane vejen for den grønne omstilling i EU, medfører en række nye produktkrav. Digitaliseringen betyder desuden, at både købsmønstre og produkter er under hastig udvikling.
Forbrugere kan være importører
– Når du som privat forbruger køber på nettet uden for EU, så er du selv importør. Det betyder, at du selv har ansvar for, at produkterne ikke indeholder forbudte kemikalier. Det er der mange, som ikke er opmærksomme på. Det er desværre vores erfaring i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, at alt for mange køber produkter, som indeholder f.eks. forbudte ftalater, bekæmpelsesmidler eller hormonforstyrrende stoffer, siger Kim Holm Boesen, kontorchef i Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion.
– Forbrugerne risikerer via den stigende e-handel i højere grad at komme i kontakt med farlige produkter gennem digitale handelsplatforme. Der er derfor brug for, at vi som markedsovervågningsmyndigheder samarbejder om en ensartet og koordineret markedsovervågningsindsats, hvis vi skal lykkes med at holde øje med de mange nye produkter og tjenesteydelser. Vi skal også fortsat samarbejde med andre landes myndigheder om at udveksle informationer og digitale redskaber, siger kontorchef Karen Dahl Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen.
Et eksempel herpå er Sikkerhedsstyrelsens digitale værktøj ved navn SAFE, der hjælper med at scanne internettet for farlige varer, og som nu bruges af 50 myndigheder rundt om i Europa.
Fælles kurs
Som følge af et krav fra EU er Danmarks markedsovervågningsmyndigheder og ministerier med lovgivning på området gået sammen om en national strategi. Strategien skal sikre, at både forbrugere og virksomheder fortsat kan have den fornødne tillid til varer, som købes og sælges i EU’s indre marked – og virksomhederne skal opleve at have lige markedsvilkår. Alle EU-lande har en forpligtelse til at udarbejde en national markedsovervågningsstrategi ifølge Markedsovervågningsforordningen, der regulerer de overordnede rammer for markedsovervågningen inden for EU.
– Markedsovervågning er vigtigt. Det er en forudsætning for, at vi har et velfungerende indre marked i EU, hvor forbrugerne kan stole på de varer, som de køber, og virksomhederne oplever lige konkurrence. Vi er derfor gået sammen om at rette fokus mod den teknologiske udvikling, der har ført til et væsentligt større udvalg af produkter. Derudover er der nye produktkrav fra EU på vej, som sætter nye krav til bl.a. produkternes bæredygtighed, som gælder alle led i virksomhedernes værdikæde, siger Karen Dahl Nielsen.
16 myndigheder
Sikkerhedsstyrelsen er formand for Markedsovervågningsudvalget i Danmark, der sammen har udarbejdet “National markedsovervågningsstrategi 2022-2025”. Følgende 16 styrelser og ministerier er repræsenteret i udvalget: Social- og Boligstyrelsen, Energistyrelsen, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Miljøministeriet, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Toldstyrelsen, Trafikstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen.
——–
De tre fokusområder:
|
Strategien kan læses her:
EU’s markedsovervågningsforordning:
Kontakt:
Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danske-myndigheder-lancerer-en-faelles-markedsovervagningsstrategi?releaseId=13671159
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
