Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Arts
En undersøgelse fra Børns Vilkår viste i 2020, at mere end 14 % af danske skoleelever har over 20 dages fravær om året. Selvom undersøgelsen ikke sagde noget om, hvor stor en del af dette fravær, der var bekymrende, og selvom der i det hele taget ikke findes entydig statistik på omfanget af bekymrende skolefravær, ser problemet ud til at være udbredt – og ovenikøbet stigende.
“Langvarigt bekymrende skolefravær udgør et komplekst problem med mange forskellige årsager, der både kan handle om det enkelte barn og forhold i skolen og i familien. Ofte virker årsagerne ind på hinanden samtidig, og skolefravær kan derfor sjældent løses med enkle ‘quick fix’-indsatser,” siger Frederikke Skaaning Knage, ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet.
Hun står sammen med Dorte Kousholt, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, bag den nye forskningsoversigt, der kortlægger skandinavisk og international forskning i langvarigt bekymrende skolefravær. Skolefravær defineres som et problem, der opstår, når børn og unge ikke kommer i skole i flere uger, måneder eller måske endda år ad gangen, og hvor årsagen ikke er åbenlys, som den fx er ved hospitalsindlæggelse eller ferieorlov.
Noget i vejen med barnet
En stor del af forskningen har fokus på at finde forklaringer på skolefravær i den enkelte elev. Det kan være psykiske vanskeligheder eller træk ved barnet eller den unges personlighed.
“Denne individorienterede tilgang peger ofte på psykiatriske lidelser som årsag til fravær, også hvor disse ikke nødvendigvis er diagnosticerede – ligesom denne type forskning også peger på træk i børnenes personlighed, der disponerer for fravær. I det hele taget kommer forskningen ofte til at rette fokus mod alt det, der er i vejen med det enkelte barn, og mister derfor fokus på alle de forhold omkring barnet, der spiller ind,” siger Frederikke Skaaning Knage.
I forskningen møder man dog også studier, der ser skolefravær som en funktionel handling.
“Her betragtes fravær ikke først og fremmest som udtryk for mangler ved barnet, men som en problematik, der skal angribes ud fra den funktion, fraværet har for barnet. Det kan være at undgå presset fra evalueringer og i det hele taget ubehagelige situationer i skolen. Det er dog også en tilgang, der fokuserer meget individuelt” siger Frederikke Skaaning Knage.
Mange forhold spiller ind
Forskningsoversigten beskæftiger sig også med skole- og familieforhold som årsager til skolefravær, ligesom den ser på betydningen af socioøkonomiske forhold.
“På tværs af forskningen bliver det tydeligt, at mange forhold spiller ind, når man skal finde forklaringer på skolefravær. En del studier ser på betydningen af konflikter i hjemmet, mens andre belyser sammenhængen mellem fravær og faglige udfordringer i skolen, oplevelsen af uro og larm i klassen, erfaringer med mobning, ensomhed og dét ikke at være en del af fællesskabet i og omkring skolen,” siger Frederikke Skaaning Knage.
Flere studier ser på betydningen af, hvordan forældre opdrager deres børn. Fx viser et studie, at det har betydning for, om barnet kommer i skole, at forældrene om morgenen håndhæver, at barnet skal i skole.
“Ifølge dette studie ser det ud til, at forældre til børn med højt fravær ofte er mere inkonsistente i håndhævelsen af, at barnet skal i skole, og at disse børn nærmest kan løbe om hjørner med deres forældre. Men man kunne jo også drage den modsatte konklusion: at det er vanskeligt for forældre til børn med højt fravær at insistere på, at deres barn skal i skole, når fraværet bunder i en eller anden form for mistrivsel. Måske disse forældre faktisk læser deres børn ret godt,” siger hun.
Hvilke indsatser hjælper?
En række af de indsatser mod skolefravær, forskningen gennemgår, retter sig mod det enkelte barn; lige fra kognitiv terapi og træning af sociale færdigheder over angstdæmpende medicin til mindfulness og mentorprogrammer.
“Logikken bag disse indsatser er, at barnet misfortolker sine omgivelser eller oplever dem som mere truende, end de i virkeligheden er – og derfor skal barnet lære at håndtere mødet med sine omgivelser bedre,” siger hun.
Når der er fokus på forhold i skolen som forklaring på fravær, tager indsatserne sigte på at øge trivslen både i klassefællesskabet og hos den enkelte elev. Det kan være i form af støttende lærere og indsatser mod mobning. Frederikke Skaaning Knage fremhæver også indsatser, der forsøger at tilpasse skolens krav bedre til elever med fravær.
“Logikken bag disse indsatser er, at fravær opstår, fordi skolen skubber nogle elever fra sig, når kravene er for høje. Svaret er ikke at holde op med at forvente noget af eleverne, men fx tilbyde dem større fleksibilitet ved afleveringer, puste til succesoplevelser og være opmærksom på ekskluderende dynamikker i klassefællesskabet. Skolen skal med andre ord rumme en større grad af faglig og social diversitet hos eleverne, og her vil nogle forskere pege på, at det kræver indsatser på politisk niveau også” siger hun.
Luft ud i skolen
Gennemgående for de forskellige indsatser mod skolefravær er, at succeskriteriet er nedbringelse af fraværet.
“Det er altid isoleret set et mål, at eleven øger sin tilstedeværelse i skolen. Men når forskningen samtidig peger på, at fravær kan skyldes mobning, mangel på venner eller følelse af nederlag i det faglige, bør man overveje at lade det indgå i vurderingen af indsatsernes effekt, om der også er taget hånd om disse forhold i skolen,” siger Frederikke Skaaning Knage.
I forhold til konsekvenser af skolefravær har forskningen især fokus på, om fraværet betyder, at eleven ikke får lært nok og ikke får eksamen og på længere sigt får svært ved at få en uddannelse eller et arbejde.
“Det er naturligvis konsekvenser, vi gerne vil undgå. Men der mangler forskning om de psykiske konsekvenser af fravær. Hvad betyder det for ens trivsel på længere sigt og i forhold til at opleve sig selv som et værdigt og helt menneske på den anden side af skolelivet? Vi skal stoppe med at symptombehandle og ikke først træde ind, når børnene har fået det skidt. Vi skal lufte ud i folkeskolen, så eleverne kan trække vejret der og komme ud af skolen som hele mennesker, der ser tilbage på deres skoletid på en positiv måde,” siger Frederikke Skaaning Knage.
Podcast: “Børnene begynder at vokse igen”
Sammen med forskningsoversigten udgiver DPU en podcast om langvarigt bekymrende fravær i skolen. Ud over Frederikke Skaaning Knage, der fortæller om forskningen på området, møder du psykologerne Sofie Alsøe Krogsgaard og Henrik Bayer Elming fra Hvidovre Kommune. De fortæller om projektet U-start, der skal hjælpe børn og unge i kommunen, der har et bekymrende skolefravær.
Når børn og unge har langvarigt skolefravær, sker der et stop i deres udvikling. U-start står derfor for den genstart af børnenes udvikling, der er mål for projektet. Det gælder også den fysiologiske udvikling. Selvom de mulige sammenhænge mellem det psykiske og det fysiologiske i forbindelse med skolefravær ikke fylder meget i forskningen, kan de to psykologer konstatere, at den fysiologiske udvikling ofte går i stå hos børn med fravær. Når børn så vender tilbage til skolen og dens fællesskaber, går stemmen i overgang, børnene begynder at vokse igen, og de får kulør i kinderne.
Fakta
‘Langvarigt bekymrende skolefravær’ af Frederikke Skaaning Knage og Dorte Kousholt er den 21. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitets e-bogsserie ‘Pædagogisk indblik’. ‘Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.
Forskningsoversigten om langvarigt bekymrende skolefravær giver et overblik over den eksisterende forskning på området og henvender sig især til lærere, skoleledere, skolepædagoger, ansatte i PPR og konsulenter i forvaltninger.
Forskningsoversigten er baseret på 162 studier. Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.
‘Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Kontakt:
Frederikke Skaaning Knage, ph.d.-studerende ved DPU, Aarhus Universitet
T: 22 96 88 17
E: fsk@edu.au.dk
Dorte Kousholt, lektor ved DPU, Aarhus Universitet
T: 61 30 49 90
E: dkou@edu.au.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/indsatser-mod-skolefravaer-kraever-bredere-blik-end-fokus-pa-det-enkelte-barn?releaseId=13671148
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
