Pressemeddelelse fra Hybel
Hybel, som har eksisteret siden 2016, har allerede bygget over 2500 huse til familier i hele landet, og med denne åbning af tre forskellige udstillingshuse, og et mere på vej, markerer firmaet deres nyeste investering i Esbjerg-Varde området:
“Vi vil gerne være tæt på kunderne, så derfor satser vi nu for alvor på området med en udstillingsby. Med nye udstykninger på vej både i Esbjerg og Varde er det helt oplagt, at vi selvfølgelig skal være til stede, så nybyggere nemt kan komme forbi og se hvad vi dur til,” siger salgschef Kristian Thomsen.
Hybel har haft flere byggeprojekter i både Varde, Bramming, Tjæreborg og Esbjerg, så de kender egentlig godt området. Men nu er det på tide at områdets beboere også får et større kendskab til Hybel:
“Vores ambition er at holde åbent hver søndag og en fast ugentlig dag, så alle interesserede kan komme og se de mange forskellige løsninger, vi kan lave, men vi åbner også gerne efter aftale. I et af husene er der også et showroom med et stort udvalg af de materialer vi tilbyder, når vi skræddersyr huse til kunderne,” siger Kristian Thomsen.
Udstillingsbyens tre huse har alle forskellige størrelser, materialer og indretninger og er bygget i forskellige prisklasser, så der er masser inspiration at hente. Der er både det store hus med garage til børnefamilien og det mindre hus til parret, der måske ikke har brug for så meget plads.
“Dem, vi bygger mest for, er børnefamilierne som har brug for masser plads og for de par, som enten gerne vil have noget mindre og vedligeholdelsesfrit eller som endelig har taget springet til at bygge deres drømmehus. Men mulighederne er mange! Selvom vi bliver kaldt for et typehusfirma har vi nemlig aldrig bygget to huse der er ens, fordi vi hver gang skræddersyr alle planløsninger fra bunden sammen med kunden.”
Hybels byggerådgivere står klar til at tage imod alle besøgende på Troldhøj Allé 1, 3 og 27 i Varde på søndag kl. 13-16.
Kontakt:
Marketing Manager Marika Hessel Brodersen tlf.: +45 2034 2160 email: mhb@hybelhuse.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-udstillingsby-for-alle-vestkystens-nybyggere-abner-i-varde?releaseId=13671028
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **