PRM / Europabevægelsens landsformand rejser til Ukraine i dag

    Pressemeddelelse fra Europabevægelsen

    Europabevægelsens landsformand, Jens-Kristian Lütken, rejser i dag til Ukraine, hvor han skal opholde sig indtil den 18. februar. I Lviv og Kyiv skal han mødes med repræsentanter for civilsamfundet, byrådspolitikere og Kyivs viceborgmester. Blandt emnerne under møderne er genopbygningen af Ukraine, dagligdagen bag fronten og Ukraines behov – ud over våben:

    “Vi hører meget om våbensystemer og sikkerhedspolitik – med god grund. Men der er et andet spor, som der er brug for at blive sat fokus på. Nemlig alt det, de civile ukrainere har brug for i krigens stund. Jeg tager til Ukraine for at blive klogere på, hvordan vi kan bidrage til at styrke deres dagligdag og deres civilsamfund. For civilsamfundet har en kæmpe betydning for ukrainerne som for alle andre befolkninger”, siger Jens-Kristian Lütken.

    Jens-Kristian Lütken mener, at Danmark har gode muligheder for at hjælpe på andre måder end gennem flere våben:

    “Ud over at bidrage til genopbygningen, så skal vi hjælpe Ukraine med at løse den store mangel på energi, landet står over for lige nu. Især fordi vi i Danmark har en styrkeposition på energiområdet og fx kan hjælpe ukrainerne med at få efterisoleret både skoler og boligmasse”, siger Jens-Kristian Lütken.

    Torsdag ankommer Jens-Kristian Lütken til Lviv. Fredag er han i Kyiv.

    Kontakt:

    Formand Jens-Kristian Lütken tlf.: +45 30 91 98 00 email: Jens-Kristian_Lutken@kk.dk

    Presse- og kommunikationsansvarlig Emil Hee email: ehs@europabevaegelsen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/europabevaegelsens-landsformand-rejser-til-ukraine-i-dag?releaseId=13670962

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **