PRM / Jørgen Møller-Nielsen er ny rådgiver i Middelfart Sparekasse i Hørning

    Pressemeddelelse fra Middelfart Sparekasse

    Nyt job: Middelfart Sparekasse har budt velkommen til en ny rådgiver i afdelingen i Hørning. Det er 57-årige Jørgen Møller-Nielsen, der har 39 års erfaring som bank- og formuerådgiver. I de seneste tre år har han arbejdet som selvstændig i en virksomhed, han stiftede sammen med sin hustru i 2019.

    Jørgen Møller-Nielsen savnede imidlertid finanssektoren, og derfor er det altså kunderne i Middelfart Sparekasse, som nu får gavn af hans mange års erfaring.

    – Jeg holder meget af mødet med kunderne i jobbet som rådgiver. At komme hele vejen rundt om deres økonomi, høre om deres ønsker og drømme – og at være med til at opfylde dem. Og så synes jeg, at sparekassen har nogle gode værdier. De vægter tilfredshed hos medarbejdere og kunder, og så støtter de lokale aktiviteter, siger Jørgen Møller-Nielsen, som allerede har haft sin første arbejdsdag i Middelfart Sparekasse.

    Han overtager i vidt omfang sine opgaver fra Alis Carlsen, som gik på pension 10. februar.

    Jørgen Møller-Nielsen bor i Silkeborg med sin hustru og har tre voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra.

    Fritiden bruges på hygge med familie og venner – og en række fritidsaktiviteter. Jørgen Møller-Nielsen kan godt lide at sejle i kajak, stå på ski og vinterbade – og så går han meget op i vin.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jorgen-moller-nielsen-er-ny-radgiver-i-middelfart-sparekasse-i-horning?releaseId=13670536

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **