Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA
På trods af en milliarduddeling til inflationshjælp, fandt politikerne ikke anledning til at finde et økonomisk plaster til de studerende. Ærgerligt, når de stigende priser i den grad har øget presset på de studerende, der i forvejen ikke havde finansielle reserver at trække på, mener Johanne Skotte, der er talsperson for STEM Students, der tæller godt 34.000 studiemedlemmer i Ingeniørforeningen, IDA
“Økonomisk er det gået den forkerte vej længe, og råderummet på kollegieværelserne er væk. Når de studerende i forvejen ikke har et økonomisk fedtlag, som de kan tære på, kan i sidste ende betyde, at flere studerende nedprioriterer studierne eller helt dropper ud. Vi ved desuden fra vores undersøgelser, at op mod hver femte studerende har følt sig stresset på grund af de økonomiske udfordringer,” siger hun.
Fribeløbet for, hvor meget man må tjene ved siden af SU’en er sat meget op, men det er ifølge Johanne Skotte langt fra en brugbar model.
“Vi studerer ikke for sjov, og hvis vi skal arbejde mere ved siden af studiet for at få tingene til at hænge sammen, vil det helt åbenlyst gå ud over kvaliteten af vores uddannelse, Desuden bruger studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser lige omkring 37 timer om ugen på deres studie, hvilket ikke efterlader meget tid til studiearbejde,” siger hun.
IDA har tidligere foreslået, at studerende i første omgang får
svarende til en SU-stigning på omkring 10 procent i tre måneder af 2023.Kontakt:
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/studerende-ma-kigge-langt-efter-okonomisk-kompensation?releaseId=13670526
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **