Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet Natural Sciences
At Marianne skulle læse en IT-uddannelse, lå faktisk ikke i kortene fra start. Da hun skulle vælge uddannelse, vaklede hun mellem at læse fysik og design. Valget faldt på fysik med sidefag i datalogi, som hun egentlig ikke kendte noget til. Med tiden voksede interessen imidlertid for datalogien, som endte med at blive hendes hovedfag.
“Det var særligt, da jeg kom i gang med HCI’en (Human Computer Interaction) at jeg blev rigtig interesseret i datalogi. Det var superudfordrende for mig, men også meget tiltalende, at jeg ikke kun skulle arbejde med at optimere computere, men også med design af computerens brugergrænseflader med brugeren i fokus. Pludselig handlede det jo om at udvikle og designe noget baseret på menneskers behov” forklarer Marianne.
I arbejdet med HCI fik hun muligheden for at kombinere sin forkærlighed for naturvidenskab og design. Efter kandidatuddannelsen fortsatte hun som Ph.d.-studerende og forskede i netop HCI. Hendes PhD afhandling “Designing for Learning in Use of Everyday Artefacts” undersøgte, hvordan man kan skabe installationer og produkter, som er intuitive og nemme at betjene for brugeren – f.eks. et musikanlæg fra B&O. Efter færdiggørelsen af PhD’en blev hun ansat på Institut for Datalogi som adjunkt, senere forfremmet til lektor og er nu udnævnt til professor – hele vejen igennem med tilknytning til forskningsgruppen .
Forskeren
Mariannes forskning ligger indenfor områderne interaktionsdesign, human computer interaction, augmented reality (AR) og shape-changing interfaces. Hun er en dygtig og respekteret forsker og særligt inden for håndgribelige (tangible) og formskiftende (shape-changing) brugerflader har hun bidraget med banebrydende resultater, der har fået stor opmærksomhed på ACM SIGCHI – top-konferencen indenfor Human Computer Interaction.
“Et af de områder jeg arbejder med er fleksible grænseflader som kan gøre vores digitale apparater og vores måder at samarbejde på mere fleksible. Vi bruger f.eks. robotteknologi og nye materialer til at vise hvordan vores produkter, som f.eks. mobiltelefoner, i højere grad kan tilpasse sig til de mange forskellige måder vi bruger dem på. Vi undersøger hvordan formforandrende mødeborde kan understøtte forskellige måder at samarbejde på, og hvordan vores digitale indhold og fysiske omgivelser kan smelte sammen på nye måder. Det gør vi bl.a. i samarbejde med forskerkolleger i Eindhoven og Microsoft Research Cambridge men også industrielle samarbejdspartnere som bidrager med hardware og knowhow som f.eks. Linak. forklarer Marianne.
Et andet område Marianne er meget optaget af er at undersøge hvordan man kan håndgribeliggøre komplekse digitale teknologier, så som Augmented Reality og Machine Learning, gennem design af digitale undervisningsværktøjer for børn og unge. Forsøgene har allerede givet gode resultater, som er publiceret på konferencer og i tidsskrifter indenfor Child-Computer-Interaction.
“Det er vigtigt at børn, unge og borgere i det hele taget kan forstå og selv være med til at skabe de digitale teknologier, som allerede er en del af vores liv og samfund, da det er en forudsætning for også at kunne tage stilling til hvordan vi gerne vil bruge dem. De værktøjer og designprincipper der arbejdes med i dag, tager ofte udgangspunkt i professionelle brugeres behov” forklarer Marianne
I øjeblikket er Marianne og hendes PhD studerende ved at lægge sidste hånd på et digitalt undervisningsforløb sammen med DR. Forskerne har bygget den tekniske platform mens de arbejder sammen med journalister om at få udarbejdet det medfølgende undervisningsmateriale. Marianne fortæller om projektet; “Vi er i gang med at færdiggøre et undervisningsforløb med DR og Ultrabit, som skal udrulles til elever i folkeskolens udskoling. Projektet skal introducere eleverne til maskinlæring (machine learning) på en håndgribelig måde. De skal igennem forskellige øvelser, hvor de lærer, hvordan man indsamler data, træner en maskinlæringsmodel og evaluerer denne. Det er vigtigt at de forstår, at de valg de tager i forhold til træningsdata, har store konsekvenser i forhold til resultatet. Dette vil kunne trække mange tråde til og forståelse for deres eget private (online)liv.”
Forsøgene i Folkeskolen vil blive fulgt op forskningsmæssigt, baseret på data fra platformen og observationer. Denne del af Mariannes forskning sker i samarbejde med kolleger fra i det tværfaglige forskningscenter (CCTD) på Aarhus universitet. Her samarbejder Marianne og hendes kolleger også med lærere fra Aarhus Kommune samt fonden , der udvikler minicomputere til skoler i hele verden.
I sin forskning har Marianne stort fokus på at samarbejde med relevante eksperter for at få sparring og mulighed for at teste sine løsninger. Dette har givet hende et stort netværk inden for både forskningsverdenen og i industrien. Det seneste halve år har Marianne været gæsteforsker på i Milano.
Igangsætteren
Som det datalogiske fagfelt udvikler sig, bliver der hele tiden brug for nye forskningsmæssige retninger. Udviklingen i og udbredelsen af IT i samfundet gjorde, at der opstod et behov for at uddanne kandidater, der kan designe og udvikle fysisk-digitale produkter. På Aarhus Universitet blev dette startskuddet til oprettelsen af den nye uddannelse IT-Produktudvikling, som optog første hold studerende i 2007. Her spillede Marianne en central rolle omkring udviklingen af de kursusaktiviteter, som uddannelsen består af, men også varetagelse af undervisning og vejledning af de studerende.
“Det var både visionært og modigt at skabe denne uddannelse, som samlede faglighed fra design og datalog med helt nye perspektiver for derved at imødekomme de samfundsændringer vi observerede. Jeg ved der blev kigget interesseret efter os fra andre universiteter – både i Danmark og udlandet,” fortæller Marianne, som har holdt fast i denne interesse for uddannelse, hvorfor hun overtog rollen som uddannelsesansvarlig på Institut for Datalogi i 2019.
Noget af det der har været vigtigt for Marianne i opbygningen af uddannelsen, er samarbejdet med virksomheder. På uddannelsens store innovationsprojekter har hun f.eks. fået etableret en ny form for samarbejde med virksomheder som B&O, LEGO, Microsoft, VW og Skoda. Nogle af disse projekter har endda ledt til fælles patenter mellem studerende og involverede virksomheder.
“Det motiverer mig meget at arbejde sammen med virksomheder, fordi det giver mulighed for at få sparring fra dem der bringer forskningen ud i produkterne, og det er der enormt meget læring i. I dag er der alt for mange virksomheder der nedprioriterer det at forstå brugernes behov, da det er dyrt og omfattende. Men i sidste ende kan det være endnu dyrere at skabe et produkt, som ikke passer til målgruppens behov. Det synes jeg er meget vigtigt vores studerende får med sig, og det er tydeligt motiverende for dem når de skal ud til en virksomhed og præsentere deres projekter fremfor det hele foregår i et klasselokale,” siger Marianne.
Underviseren
Marianne er en aktiv underviser og vejleder for de studerende der læser Datalogi og IT-Produktudvikling. Hun er f.eks. i 2023 både kursusansvarlig og underviser på innovations- og erhvervsprojekter på Institut for Datalogi. Men det er ikke kun studerende på universitet hun brænder for at uddanne. Det er faktisk alle aldersgrupper som, hun mener, skal klædes bedre på til at forstå og håndtere den digitale verden vi lever i.
“Vi står med et akut problem, og vi skulle have været i gang i går. Fremadrettet bliver vores samfund kun mere digitaliseret, så det er vigtigt at de værktøjer og principper der udvikles kan forstås og benyttes af alle. Ellers kan store dele af samfundet blive sat helt af,” forklarer Marianne, som samarbejder med forskere fra omkring dette vigtige emne. Formålet med CCTD er at udvikle forskningsbaseret-uddannelse med vægt på digital teknologi for derved at styrke borgernes digitale kompetencer, og deres demokratiske deltagelse, i et digitaliseret samfund.
Men det er ikke kun på folkeskoleniveau der skal sættes ind. Marianne har også spillet en central rolle i opbygningen af uddannelsen , hvilket er et efteruddannelsestilbud, der opkvalificerer gymnasielærere til at kunne undervise i informatik.
“Der er et kæmpe behov for uddannelse, for vi ser mange steder at dem der bliver sat til at undervise i informatik aldrig selv har haft faget, og derfor mangler fagligheden. Master i informatikundervisning er et samarbejde på tværs af otte danske universiteter, og det er en nødvendighed at vi får opkvalificeret disse undervisere så de har kompetencer til at klæde fremtidige generationer på til at blive oplyste digitale borgere,” forklarer Marianne.
Rollemodellen
I samfundsdebatten bliver der ofte sat fokus på kønsfordelingen på forskellige uddannelser – f.eks. andelen af kvinder på IT-uddannelser, som heldigvis er stigende. Marianne fortæller, at det har været en motivation for hende at være med til at nedbryde de kulturelle fordomme om hvordan en datalog ser ud.
“Hvis man ønsker at arbejde med mennesker eller gøre verden til et bedre sted så er det oplagt at læse datalogi, da det giver dig så mange forskellige muligheder for at bidrage til samfundets udvikling og det er vigtigt at der er mange forskellige mennesker, der er med til at præge vores fremtid,” siger Marianne.
Marianne er meget dedikeret til sin forskning og sit fag, og hun bruger gerne sit engagement til fordel for andre. Marianne er også meget optaget af er at få skabt et inkluderende arbejds- og studiemiljø, hvor alle føler sig trygge og respekterede. Marianne har derfor været med til at starte netværket (Alliance for women in IT, Computing, and Engineering at Aarhus University), hvor kvindelige studerende og forskere mødes på tværs af fagområder for at netværke både fagligt og socialt. Dette giver et frirum til kvinderne.
“Der er desværre stadig synlige og usynlige barrierer for kvinders karrierevej på universiteterne, man kan bare kigge på statistikkerne.” siger Marianne.
Desuden har hun været en aktiv del af instituttets ““, som hvert år i uge 42 giver en gruppe gymnasiepiger mulighed for at prøve kræfter med IT og teknologi, for derved at vise dem hvor spændende det er. Et koncept der siden er blevet samlet op af flere danske universiteter.
Stort tillykke med udnævnelsen Marianne! Vi ser frem til at følge dig og din forskning mange år endnu!
Fakta
Professor, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, 2023-
Formand for uddannelsesudvalget, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, 2019-
Lektor, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, 2006-2022
Adjunkt, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, 2003-2006
PhD i datalogi, Aarhus Universitet, 2003
Kandidat i datalogi med bifag i fysisk. Aarhus Universitet, 1997
Kandidat i Human Computer Interaction (med udmærkelse), University of London, 1996
Marianne bor i Risskov med sin mand og deres fem sammenbragte børn.
Kontakt:
Professor Marianne Graves Petersen, mgraves@cs.au.dk
Kommunikationsansvarlig Sofia Rasmussen, sofia@cs.au.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/professorudnaevnelse-marianne-graves-petersen?releaseId=13670499
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
