PRM / Sådan kan danskere få en tryggere vinterferie i Thailand

    Pressemeddelelse fra Europæiske ERV A/S

    Forbered dig på den lange flyvetur

    Fra det medicinske team hos Europæiske ERV lyder opfordringen: “Forbered dig på den lange flyvetur på mere end 4 timer: Køb et par kompressionsstrømper. Kompressionsstrømperne forbedrer blodcirkulationen fra ben og fødder til hjertet, hvilket reducerer risikoen for blodpropper. Nogle grupper må ikke anvende kompressionsstrømper. Spørg altid din læge, hvis du er i tvivl.”

    5 typiske skader for danske turister i Thailand

    Skadesanmeldelser fra Europæiske ERV’s alarmcentral i Bangkok for de seneste 5 år taler deres tydelige sprog. De 5 mest forekommende sygdomme for danske turister, der har været i Thailand, er*:

    1. Diarré/maveinfektion
    2. Akut bronkitis
    3. Halsbetændelse
    4. Betændelse i øregangen
    5. Influenza

    Minimér risikoen for maveinfektion/diarré

    På den absolutte førsteplads over sygdomme er maveinfektionen. Det skyldes ofte, at de danske turister indtager uvante fødevarer, som i nogle tilfælde er tilberedt med lavere fødevarehygiejne end vi er vant til hjemmefra.

    En stor del af charmen ved at tage til Thailand er at spise nye og spændende retter, så hvordan kombinerer man det med en ferie uden maveinfektioner? Det medicinske team hos Europæiske ERV anbefaler følgende:

    • God håndhygiejne med grundig håndvask og/eller brug af sprit
    • Undgå at spise fra gadekøkkener
    • “Cook it, boil it, peel it.”

    Medbring medicin mod akut diarré på rejsen. Det kan købes i håndkøb.

    Problemer med lunger, halsen eller ørerne

    I disse tilfælde gælder det typisk om at få hurtig hjælp, så behandling kan startes hurtigst muligt. Derfor gælder det om at kontakte sit rejseforsikringsselskabs alarmcentral, som kan henvise til den rette behandling. Hos Europæiske ERV kan kunderne også- via videokald – tale med en dansktalende læge.

    Influenza

    Her gælder det om at vaske hænderne hyppigt og evt. anvende håndsprit. Samtidig anbefales det at undgå at berøre ansigtet (øjne, næse og mund). Og at minimere kontakt med personer, der allerede er smittet.

    Enkle råd – stor effekt

    Hver for sig lyder hvert råd ganske enkelt. Alligevel bidrager de til, at man kan nyde sin ferie i fulde drag.Når man rejser til Thailand, kan man med fordel være opmærksom på, at det blå sundhedsforsikringskort kan ikke bruges til noget i Thailand.

    *I perioden 2020-2022 var covid-19 også en del af Top-5-listen.

    Kontakt:

    Nordisk CFO Peter Steen Olsen email: pst@europaeiske.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sadan-kan-danskere-fa-en-tryggere-vinterferie-i-thailand?releaseId=13670118

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **