Pressemeddelelse fra KitchenAid
København – 9. februar 2023: I dag præsenterer KitchenAid sin femte udgave af “Årets Farve”, Hibiscus, som i år er inspireret af hibiscusblomsten, der med sin smukke lyserøde farvenuance skal skabe nyt liv i de nordiske køkkener. Allerede fra i dag, vil du kunne købe KitchenAid’s klassiske Artisan røremaskine og K400 blender i Hibiscus-farven.
Hibiscus sætter et farverigt præg på hverdagen
At valget om Årets Farve er faldet på Hibiscus-blomsten er bestemt ingen tilfældighed. Den panglyserøde farve er nemlig både et hit blandt flora, fauna og mennesker, ifølge KitchenAid’s nordiske chef, Sara Paltschik:
“Når en Hibiscus-blomst blomstrer, tiltrækker den et rigt dyreliv, hvor både kolibrier, sommerfugle og insekter drages af blomstens rige nektarbeholdning og farve. Interessen for blomstens udseende og dens egenskaber forener naturen på fineste vis. Det er lige netop dét, vi vil med KitchenAid’s maskiner. Vi ønsker at samle mad- og bageentusiaster omkring deres største interesse: nemlig at lave mad med produkter, der bidrager med skønhed og funktionalitet på samme tid”. siger hun.
Konceptet ‘Årets Farve’ fra KitchenAid har de seneste fem år skabt ny inspiration hos alle, der ynder at anvende køkkenmaskiner til at gøre deres madlavning nemmere og sjovere. Hvert år udvælges farven nøje efter globale tendenser, og ‘Årets Farve’ er derfor et produkt af den populær- og madkultur, der verserer det pågældende år.
En modig køkkenmaskine
Ifølge KitchenAid’s designchef, Brittni Pertijs, har det været vigtigt at ramme den helt rigtige lyserøde nuance, der er i stand til at repræsentere den samtid, den er skabt i: “Siden 2017 har vi fulgt udviklingen af den lyserøde farvenuance. Vi startede med at overveje den sarte lyserøde farve, som herskede i 90’erne og start 00’erne, men blev så småt draget mod en mere mørk lyserød farve, der resulterede i Hibiscus. Dens modighed og positive energi skaber noget utroligt spændende”.
De to produkter, der lanceres i årets farve, skal hver især gøre madlavningen både sjovere og nemmere. Artisan røremaskinen tilbyder en stor palette af anvendelsesmuligheder for både bagning og madlavning, særligt ledsaget af de mange forskellige tilbehør, mens K400 blenderen har ydeevnen til at håndtere selv de mest udfordrende blenderopskrifter for bløde og velsmagende madteksturer. Både Artisan røremaskinen og K400 blenderen er nu tilgængelige i farven Hibiscus på
.Kontakt:
Caroline Cecilie Olesen, GREY Public
Mail: caroline.olesen@grey.com
Telefon: +45 22257976
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arets-farve-fra-kitchenaid-hibiscus-saetter-blomsterkulor-pa-hverdagens-madlavning?releaseId=13669487
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **