Pressemeddelelse fra Kongernes Samling
For at formidle historien om den kongelige chokolade i Danmark, inviterer Rosenborg Slot på chokoladejagt, hvor børnefamilier sammen skal finde nogle af de meget fine og kostbare ingredienser, som man brugte i datidens chokoladedrik.
Chokolade nævnes første gang i danske kilder i 1665 af Frederik 3.s livlæge Simon Paulli, som både skrev om kaffens, teens og chokoladens effekt på menneskets sjæl og legeme. Livlægen frygtede effekten af den lille bønne og advarede faktisk kongen mod den nye drik. De første opskrifter på fremstilling af råchokolade, der er bevaret den dag i dag, er fra 1600-tallet, og chokoladejagten på Rosenborg tager smagsmæssigt udgangspunkt i en opskrift fra 1644 – en af de første kendte opskrifter på chokolade fra Europa.
Dengang var chokolade ikke noget man kunne spise, men kun noget man drak. På turen rundt på Rosenborg kan man se nogle af de første chokoladekopper, der blev brugt ved det danske hof, fx Christian 6.s chokoladekopper med hank fra 1730’erne, Dronning Sophie Magdalenes meget kostbare guldbelagte kop fra 1740 og Frederik 4. s chokoladekop, der blev brugt helt tilbage i starten af 1700-tallet og er samlingens ældste.
Praktisk
Hvem: Aktiviteten egner sig særligt godt til børn mellem 5-10 år, men alle er velkomne!
Hvornår: Uge 7: alle kl. 10-16.Uge 8: tirsdag 21.februar til søndag 26. februar fra kl. 10-16.
Pris: 25 kr. pr. barn. Voksne betaler alm. Entrebillet.
Kontakt:
Kommunikationschef Nanna Ebert tlf.: 51336644 email: ne@kosa.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jagten-pa-chokoladens-kongelige-historie-pa-rosenborg-i-vinterferien?releaseId=13670332
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **