PRM / Valsemøllen lancerer ny produktlinje – skal give hjemmebagningen et løft i hverdagen

    Pressemeddelelse fra Kompas Kommunikation

    Rådighedsbeløbet er blevet mindre og forbrugeradfærden anderledes

    Når danskerne besøger supermarkederne i dag – online eller fysisk – er rådighedsbeløbet blevet lavere – faktisk viser en ny befolkningsundersøgelse, at hele 39% af danskerne har oplevet et fald i rådighedsbeløb. Og det svarer til 1,1 millioner danske husstande.1 Og tendensen er, at indkøb af dagligvarer vil være det første, danskerne ændrer på.2

    I kolonialkategorien, som mel- og brødblandinger falder under, sker der også store ændringer. Valsemøllens Pia Jensen, Salgs- og marketingdirektør, fortæller: “Vi har lyttet til forbrugerne og vores kunder ift. den ændrede forbrugeradfærd, som vi oplever lige nu. Det er blandt andet, at forbrugerne stadig gerne vil have kvalitet – men til en god pris. Med vores nye hverdagsserie giver vi valgmuligheden for at få samme høje kvalitet, som man kender fra Valsemøllens andre produkter. Mængden passer nu til en almindelig bageplade eller en stor rugbrødsform“.

    Et sortiment i udvikling

    Selvom de danske forbrugere har færre penge mellem hænderne, har de stadig travlt og efterspørger convenience til at gøre hverdagen nemmere. Det viser blandt andet en undersøgelse, som foretaget af Madkulturen, hvor 3 ud af 4 danskere har svaret, at de bruger et eller flere convenience produkter i madlavningen.

    Hos Valsemøllen ser man denne kombination af en øget prisbevidsthed og et forsat ønske om bekvemmelighed, som en ændring i markedet og vilkårene, som man må følge med. Dette er baggrunden for, at Valsemøllen har valgt at tilbyde et nyt sortiment, så danskerne kan få hjemmebagt kvalitetsbrød til en attraktiv pris i hverdagen; “Det er stadig populært at bage selv, og samtidig skal det være nemt. Med vores nye serie har vi tilpasset indhold, fremgangsmåde og mængde, så det i endnu højere grad passer ind i den moderne familie og tager højde for, at forbrugerne efterspørger kvalitet til hverdagspriser,” uddyber Pia Jensen fra Valsemøllen.

    Som en del af Valsemøllens nye produktserien: HVERDAG, kan forbrugerne blandt andet få et friskbagt rugbrød på ca. 1.200 g til en attraktiv pris.

    Valsemøllen HVERDAG er en bageserie med de tre mest populære brødblandinger i mindre forpakninger til attraktive hverdagspriser. Fødselsdagsboller (750 g), Brunchboller (750 g) og Softkernerugbrød (750 g). Produkterne forhandles bredt i detailhandlen fra uge 6.

    1. https://www.euroinvestor.dk/nyheder/tarnhoj-inflation-rammer-mere-end-en-million-danskere

    2. https://finans.dk/erhverv/ECE14471424/inflationschok-og-skraemte-forbrugere-oeger-frygten-for-haard-opbremsning-i-2023/

    3. https://www.madkulturen.dk/viden/madkultur22/

    Om Valsemøllen
    Siden 1899 har Valsemøllen været bannerfører for den gode smag, stolte mølletraditioner og dansk håndværk. Derudover udgør bæredygtig udvikling standarden for alt, hvad Valsemøllen gør – i respekt for marken, mennesker og miljøet. Valsemøllen producerer kvalitetsprodukter af korn og bælgfrugter på møllevirksomhedens tre møller i Danmark. Med mere end 120 års erfaring i bagagen har Valsemøllen fokus på at gå forrest og tilbyde innovative og inspirerende produkter til både bageri, detailhandel, industri og foodservice. Valsemøllens hovedkontor og største mølle ligger i Esbjerg havn, hvor det hele startede, men siden er der også kommet møller i Køge og Svendborg. I dag har Valsemøllen ca. 130 medarbejdere blandt andet møllere, udviklingsbagere, laboranter, kontormedarbejdere og meget mere.

    Kontakt:

    Emilie Stenderup-Jensen | Senior rådgiver, Kompas Kommunikation | emilie@kompas.dk | +45 26270626

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/valsemollen-lancerer-ny-produktlinje-skal-give-hjemmebagningen-et-loft-i-hverdagen?releaseId=13670243

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **