Pressemeddelelse fra DI – Dansk Industri
Danmarks og dansk erhvervslivs enorme ambitioner for at realisere den grønne omstilling i praksis lider nu et alvorligt knæk.
Klimaministeriet og Energistyrelsen oplyser, at EU’s konkurrenceregler står i vejen for at realisere de såkaldte åben dør-projekter, således at samtlige projekter ikke kan gennemføres.
Meddelelsen sender chokbølger gennem dansk erhvervsliv og mødes med massiv kritik fra DI’s topchef, adm. direktør Lars Sandahl Sørensen
– Der er tale om en decideret katastrofe og potentielt den største forhindring for den grønne omstillings realisering i Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen, og fortsætter:
– Det udfordrer alvorligt vores danske klimamålsætninger, og gør det ikke muligt for Danmark at være et foregangsland på det her område, hvis ikke vi får løst det her problem hurtigst muligt
– Det er chokerende, at private virksomheder der stiller milliardinvesteringer til rådighed og tager enorme risici, er blevet vildledt af staten. Ordningen har været kendt i næsten 25 år, og først nu bliver den underkendt
– Hvorfor går det her først op for myndighederne og regeringen nu? Og hvordan kan EU bakke op om det her i en tid, hvor vi alle har historisk travlt med at realisere den grønne omstilling og gøre os uafhængige af russisk gas? Inden for ganske kort tid må det have absolut topprioritet i regeringen at finde en løsning, som får os i mål på den grønne omstilling, slutter Lars Sandahl Sørensen.
Følg os på:
Kontakt:
Presserådgiver Ditte Rieland email: dirh@di.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/di-topchef-en-ren-katastrofe-for-den-gronne-omstilling-at-doren-smaekkes-i?releaseId=13670083
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **