Pressemeddelelse fra Danva
Power-to-X (PtX) kan blive en af de helt afgørende grønne brikker i regeringens målsætninger om 70 procent COâ??-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2045. Samtidig kan teknologierne og den danske vandekspertise skabe nye eksportmuligheder.
I februarnummeret af DANSKVAND, DANVAs branchemagasin, er temaet Power-to-X, og her bliver der særligt fokuseret på vand og vandselskabernes rolle i fremtidens energiproduktion.
“På nuværende tidspunkt forsøger DANVA og andre relaterede brancheorganisationer i samarbejde med forskere at få overblik over udfordringerne for at få løsningen til at fungere. Det gælder ikke mindst de eventuelle lovgivningsmæssige forhindringer,” siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, i sin leder i DANSKVAND, og fortsætter:
“Det er nødvendigt for vandselskaber at kunne planlægge fremtidens forretningsmodeller for investeringerne og samarbejdet om Power-to-X-anlæg.”
Fra problem til ressource
Der skal bruges meget vand til PtX, men det skal helst ikke gå ud over mængden af rent vand i undergrunden, som bruges til drikkevand. Derfor må man også bruge andre kilder. Flere steder i landet døjer man imidlertid med højtstående grundvand, som skaber problemer både på marker og i byerne. Lemvig Kommune er hårdt ramt og her har man planer om at bruge problemvandet til PtX. “Der er så meget højtstående grundvand omkring Lemvig, at man nærmest kan drukne i det”, fortæller Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand. Og vandet kan ikke bruges til drikkevand.
“Når vi skal levere store mængder vand til PtX, giver det mening at se på hele vandplanlægningen. Hvis vi kan bruge det vand, som skaber problemer både på markerne og i byen, så får vi en løsning, der slår to fluer med ét smæk,” siger direktøren til DANSKVAND.
Der er fart på udviklingen med PtX-projekter i Danmark, men lovgivningen inden for vand er ikke fulgt med i samme tempo. Eksempelvis efterlyser Lars Nørgård Holmegaard, at Vandsektorloven rummer definitioner som “teknisk vand”, så alt vand ikke bare er vand. Teknisk vand kan i denne sammenhæng dække over alternative vandtyper, som skal bruges til industrielle formål, herunder PtX.
“Som det er nu, kan vi kun levere vand i en kvalitet svarende til drikkevand. Reelt kan vi på sigt komme til at levere fem gange så meget vand til PtX, som vi samlet set leverer til alle vores kunder i dag, men det vil jo udsætte vores grundvandsressource kraftigt, hvis vi brugte det samme grundvand, som vi bruger til drikkevand,” siger direktøren til DANSKVAND.
Spildevand som hovedingrediens
I Esbjerg er hele to store PtX-anlæg på 1 GW hver på tegnebrættet, og tilsammen kræver de, hvad der svarer til godt halvdelen af det samlede vandforbrug hos DIN Forsynings nuværende kunder i Esbjerg og Varde.
I runde tal leverer DIN Forsyning i dag 9 millioner kubikmeter drikkevand til kunderne om
året, mens det forventede årlige forbrug til de to store PtX-anlæg er på op til 5 millioner kubikmeter råvand. Og med trængte kildefelter, er det ikke sagen at bruge rent grundvand til
produktion af de grønne brændstoffer.
“Vores drikkevandsressourcer er pressede og faktisk faldende. Men prognosen viser, at vi skal bruge meget mere vand i fremtiden. Og det gjorde den allerede, før PtX var på tale. Så vi skal ikke bruge drikkevand til PtX. Vi skal finde noget andet,” siger Henrik Harborg Blicher, der er konstitueret direktør i DIN Forsyning, til DANSKVAND.
Selskabet har derfor valgt at fokusere på renset spildevand som råvand til PtX. Det er cirkulært, påvirker ikke drikkevandsressourcerne og bidrager ikke med yderligere stofbelastning af vandmiljøet, lyder ræsonnementet.
Haster med ny lovgivning
Der er dog både nogle udledningstilladelser og en Vandsektorlov, som kræver en opdatering, hvis PtX-eventyret i Esbjerg skal baseres på renset spildevand.
“Jeg mener, at vi på den korte bane skal dispenseres for den nuværende lovgivning. Og på sigt skal der en ny lovgivning og særskilt økonomisk regulering til, så vi kan levere teknisk vand,” siger Henrik Harborg Blicher, som samtidig slår fast, at det haster med en afklaring på de her problemstillinger, som gælder for den række af vandselskaber, der er involverede i lignende projekter.
Ud over at kunne erstatte fossile brændstoffer med brint og e-metanol er der også andre store gevinster at hente i et PtX-samarbejde. DIN Forsyning er et multiforsyningsselskab, som blandt andet også omfatter varme. Og med en stor PtX-industri i Esbjerg, åbner der sig perspektivrige muligheder for at udnytte ressourcerne på tværs af sektorer.
“Sektorkobling er en af løsningerne på energikrisen. Og her skal man tænke varme, vand, el og PtX sammen. Det er kun i fællesskab, vi kan udnytte potentialerne,” siger han.
Fordi selve elektrolysen i et PtX-anlæg genererer store mængder varme, bliver denne overskudsvarme en vigtig del af synergien mellem forsyning og industri og kan på sigt opvarme en stor del af boligerne i Esbjerg.
Hård konkurrence
Kvaliteten og prisen på elektrolysens to hovedbestanddele, vand og strøm, er afgørende for konkurrenceevnen. Mængden og tilgængeligheden af billig, grøn strøm har stor betydning for, om Danmark bliver et PtX-foregangsland. Landets nuværende vindmølleparker er en fordel, men der er behov for langt flere møller på sigt.
På den anden side er vandet også et konkurrenceparameter. Regnvand, grundvand og overfladevand kræver betydelig mindre rensning for at opnå den ultrarene kvalitet, som PtX kræver, sammenlignet med havvand. Og i Esbjerg lyder vurderingen fra DIN Forsyning, at renset spildevand som råvand til PtX kan konkurrere med drikkevand på prisen.
Henrik Lund Frandsen, der er professor på DTU Energy, ser store perspektiver for PtX-teknologier i Danmark, fordi mulighederne for vedvarende energi er så store.
“Det er rigtig godt, at der fx bliver bygget et anlæg til produktion af grøn ammoniak i Esbjerg, for det giver nogle erfaringer på dansk jord og gør, at vi er med fremme i førerfeltet i Europa. Det er vigtigt, for konkurrencen bliver hård på den lange bane. Der kan jo sagtens laves brint og produceres grønne brændstoffer andre steder,” siger Henrik Lund Frandsen.
Seniorspecialist i COWI, Karsten Normann Thomsen, mener, at vandet til Power-to-X får alt for lidt opmærksomhed i planlægningen og placeringen af anlæg.
“Jeg tror desværre, at de fleste vælger site ud fra tilgængeligheden af grøn energi, hvilke CO2-kilder man har til rådighed og andre kriterier. Det kommer i anden række at kigge på, hvor vandressourcerne skal komme fra, og det, synes jeg, ikke er fornuftigt, da vand af høj kvalitet og i tilstrækkelig mængde er en forudsætning for, at det lykkes,” siger Karsten Normann Thomsen til DANSKVAND.
Lars Nørgård Holmegaard, direktør i Lemvig Vand, er enig i, at vandet er en vigtig faktor i planlægningen. Men det er særligt i forhold til fremtidens konkurrence, at placeringen med adgang til rigeligt af den rette vandtype får afgørende betydning.
“Vi skal tænke vandplanlægning sammen med vores myndigheder. PtX-anlæg skal ikke kun placeres tæt på den grønne strøm. Det skal også være steder, hvor der er vand nok. Lige nu handler det meget om at få anlæggene i gang, og her spiller vand en mindre rolle. Men kigger
vi nogle år ud i fremtiden, bliver vand et konkurrenceparameter i forhold til PtX. Altså hvor får man vandet fra, og hvor meget rensning skal der til,” siger Lars Nørgård Holmegaard.
FAKTABOKS
Hvad er Power-to-X?
Power-to-X er teknologier, hvor der anvendes
elektricitet til at fremstille forskellige typer
af brændstoffer. Udgangspunktet er elektrolyse,
hvor vand spaltes til brint og ilt ved
hjælp af el fra vind- og solenergi. Derved kan
brinten betegnes som grøn.
Denne brint kan anvendes, som den er.
Eller brinten kan konverteres videre til e-metanol,
e-metan (= syntetisk naturgas), jetfuel
og andre e-fuels. Hertil skal der bruges kulstof,
som for eksempel kan stamme fra bæredygtig
Kontakt:
Kommunikationschef Karsten Bjørno tlf.: +45 20 14 35 42 email: kbj@danva.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vandselskaber-kan-fa-noglerolle-med-fremtidens-nye-energi?releaseId=13669978
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
