Pressemeddelelse fra OK
Gennem deres sponsoraftaler med OK modtager Foreningerne i Båring/Asperup og Middelfart Håndboldklub store beløb til deres foreningskasser. Sponsorchecken til Middelfart Håndboldklub lyder på hele 23.910 kroner, mens der er 21.375,72 kroner til Foreningerne i Båring/Asperup – det vil sige Båring GF og forsamlingshuset.
“Det er en rar aftale, vi har med OK, fordi det er penge, vi ikke skal kæmpe for. Vi bruger blandt andet sponsorkronerne til at starte nye aktiviteter. En af de seneste er paddle. Nu skal vi have nogle spillere afsted på kursus, så vi selv kan tilbyde undervisning i paddle. I det hele taget vil vi gerne bruge sponsorpengene til at udvikle ting, for eksempel at vores trænere kan komme på kurser og blive endnu bedre, ” siger formanden for Båring GF, Ejvind Juelsgaard.
Man kan støtte foreningerne og håndboldklubben ved at tanke hos Dagli’Brugsen Asperup og OK Jyllandsvej. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
OK-kunder sparer pengene op
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sponsorstotte-kickstarter-nye-aktiviteter?releaseId=13669857
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **