Pressemeddelelse fra Foreningen J-Popkai
Siden 2000 har J-Popcon været et fristed for alle, der dyrker det japanske, og 2023 bliver ikke en undtagelse. Om man er garvet entusiast eller blot nysgerrig, skaber festivalen en ramme for at møde nye mennesker med fælles interesser og for at opleve særlige events, forhandlere og gæster. Oplev en eksplosion af farver, former og smukke kostumer fra det øjeblik, du træder indenfor i dette univers af japansk popkultur, og tag på opdagelse i alt det, som festivalen har at byde på.
Vi er særligt stolte af at byde velkommen til Robert McCollum, en amerikansk stemme-skuespiller, der har lagt stemme til et hav af kendte karakterer fra hitserier som Attack on Titan, One Piece og My Hero Academia i løbet af sin 25 år lange karriere. I løbet af hele J-Popcon vil han afholde både Q&As, signeringer og paneler samt tage del i events, hvor vores gæster får lov til at opleve ham helt tæt på. Han vil bl.a. forsøge at lære dansk, fortælle om den amerikanske animeindustri og kaste sig ud i “impro” med sin trænede stemme.
Til de spilinteresserede er der ikke kun J-Popcons store Game Room, hvor man kan prøve de nyeste konsolspil, klassiske retrospil, dansemåtter og deltage i konkurrencer, for i år samarbejder vi med Pokémon GO. Hele weekenden vil der være events i det populære mobilspil og mulighed for at fange pokémoner specielt udvalgt til J-Popcon.
For den mere litterært interesserede kan vi desuden præsentere Mette Holm, en af Danmarks bedste oversættere fra japansk, der bl.a. er kendt for at oversætte Haruki Murakamis værker. Om lørdagen vil hun besøge J-Popcon og fortælle om oversættelse, Haruki Murakami og japansk litteratur i Danmark.
De animations- og tegneinteresserede vil i år kunne opleve danske webcomic artist og vtuber Merry-weather og hans finske vtuber-kollega, Lumi. Virtuelle YouTubers, vtubers, er det helt nye store inden for animationsverdenen, og de to vil sammen tage gæsterne på en virtuel rejse gennem dette univers. Vi får dog også besøg af den danske tegneserie-forfatter Line Nordskjold, der vil fortælle om rejsen til at få udgivet sin tegneserie.
Et andet højdepunkt er lørdagens Danish Cosplay Cham-pionship, den danske kvali-fikations-runde til store inter-nationale konkurrencer, og J-Popcons Cosplay-show og crafts-manship-konkurrence om søndagen. Vinderne sendes til European Cosplay Gathering i Frankrig, Nordic Cosplay Championship i Sverige og Tournament of Champions i Østrig for at repræsentere Danmark til de forskellige mesterskaber.
Cosplay er en sport og hobby, hvor udøverne kreerer og ifører sig imponerende kostumer, der er kopier af bestemte karakterer fra deres yndlingsspil, -anime eller -mangaserie. Kropssprog, mimik og personlighed for karakteren nærstuderes, og det hele kulminerer i en konkurrence, hvor udøverne fremfører deres version af karakterernes historie eller kendetegn på en scene foran et stort publikum og dommerpanel.
For cosplayentusiasterne vil vi have nogle særligt inviterede cosplaygæster: Chikara fra Norge, Elvea og MieRose fra Sverige, Maija fra Finland og Irix, Shinji og Zuum fra Danmark. De vil agere dommere for Danish Cosplay Championship, J-Popcons Cosplayshow og craftsmanshipkonkurrencen samt være værter for workshops og paneler om forskellige emner inden for cosplay.
Nede i J-Popcons Artist Alley kan man opleve tegnere, illustratorer og håndværks-entusiaster fra både ind- og udlandet, som sælger deres kreationer, mens man i J-Popcons Dealer Room kan finde alt fra den helt bestemte manga eller anime til nuttede plysdyr og japansk merchandise, som man står og mangler.
Syng sjælen ud til karaoke, slap af med en øl i vores Lounge, bliv serviceret af maids og butlere i vores Maid Café, spil bræt-spil i Tabletop City, læs manga i vores Manga Lounge, smag asiatiske lækkerier som japansk karry og bubble tea hos vores madboder, og oplev et hav af events, paneler, workshops og shows i vores mange event-lokaler. Der er noget for enhver til J-Popcon, og vi glæder os til at byde jer alle velkommen til februar.
I 2021 deltog mere end 3400 gæster til festivalen, der var arrangeret af 189 frivillige.
J-POPCON
17.-19. februar 2023
DGI Byen
Tietgensgade 65
1704 København V
KONTAKT
Ida Bjerring Winkler
+45 3151 2500
pr@j-popcon.dk
PLATFORME
j-popcon.dk
facebook.com/jpopcon
instagram.com/jpopcon
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmarks-storste-festival-for-japansk-popkultur-rammer-dgi-byen-til-februar?releaseId=13669544
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **