PRM / Troskaben sættes på prøve i Mozarts opera Così fan tutte

    Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater

    Mozart skrev noget af sin smukkeste musik til Così fan tutte, der flyder over af iørefaldende arier og ensembler. Così fan tutte var den første Mozartopera, der blev spillet i Danmark – det skete på Det Kongelige Teater i 1798.

    “Det forbløffende ved stor kunst fra fortiden er, at den taler til os, som om det er noget, der sker nu. Konventionerne og adfærden i værkerne kan nogle gange være fortidens, men i sidste ende har vi ikke forandret os i forhold til, hvordan vi elsker, og hvad kærlighed betyder for os,” fortæller forestillingens instruktør, Tim Albery, der lader sin iscenesættelse af Mozarts mesterlige opera udspille sig i en gigantisk camera obscura-scenografi tilsat smukke periodekostumer.

    Solister fra Den Kongelige Opera og Operaakademiets Young Artist Programme folder sig ud i den underholdende og absurde forviklingsfarce om et væddemål, der kører af sporet. I spidsen for det unge sangerhold står Den Kongelige Operas erfarne baryton Palle Knudsen som den kyniske filosof, Don Alfonso, der trækker i trådende og tester kærlighedens holdbarhed. Han har lang erfaring med lige netop denne opera i samme opsætning, for tilbage i 2005 sang han partiet som en af operaens unge mænd, Guglielmo, i denne iscenesættelse i New York.

    De to unge par synges af kongelige operasangere Clara Cecilie Thomsen, Kari Dahl Nielsen, Simon Duus, Jacob Skov Andersen, og i partiet som den snu tjenestepige Despina er det Eldrid Gorset fra Operaakademiets Young Artist Programme.

    Forestillingen dirigeres af den prisvindende og internationalt efterspurgte dirigent Kristiina Poska.

    Così fan tutte synges på italiensk med danske overtekster.
    Così fan tutte er et samarbejde med Opera North.

    Læs mere om Così fan tutte
    HER

    Instruktør: Tim Albery
    Dirigent: Kristiina Poska
    Assisterende dirigent: Marco Crispo
    Scenografi og kostumedesign: Tobias Hoheisel
    Lysdesign: David Finn

    Medvirkende:
    Fiordiligi: Clara Cecilie Thomsen
    Dorabella: Kari Dahl Nielsen
    Guglielmo: Simon Duus
    Ferrando: Jacob Skov Andersen
    Despina: Eldrid Gorset
    Don Alfonso: Palle Knudsen

    Det Kongelige Kapel

    Kontakt:

    PR- og presseansvarlig og intern kommunikation Louise Pedersen tlf.: +45 40 53 00 35 email: lope@kglteater.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/troskaben-saettes-pa-prove-i-mozarts-opera-cosi-fan-tutte?releaseId=13669437

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **