Pressemeddelelse fra OK
Gennem deres sponsoraftaler med OK modtager Odder Håndbold og Gylling Sport og Idræt et stort beløb til foreningskasserne. Sponsorchecken til Odder Håndbold lyder på hele 25.832,68 kroner, mens GSI får 18.507,09 kroner.
Man kan støtte Odder Håndbold og GSI ved at tanke hos Kvickly Odder og Dagli’Brugsen Gylling. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
“Sponsoraftalen med OK betyder rigtigt meget for os. Pengene hjælper os til at gennemføre sociale arrangementer. Vi kan også købe forskellige redskaber, som vi har ønsket os i lang tid. Det kan for eksempel være fartmålere, der viser, hvor hårdt man skyder. Det er en god motivation for børn og unge, ” siger formanden for Odder Håndbold, Louise Bøgholm.
Hun fortæller, at klubben gerne stiller op sammen med OK for at gøre opmærksom på, at man kan støtte klubben ved at få et OK-kort og knytte Odder Håndbolds aftale til det.
OK-kunder sparer pengene op
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningerne ved at tanke på deres OK-kort eller via OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt kan 15 øre altså gå foreningernes vej, hver gang en bilist tanker en enkelt liter.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ok-kunder-tanker-sponsorstotte-til-lokale-klubber?releaseId=13669455
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **