Pressemeddelelse fra Syddansk Universitet
Hvordan kan forskning i børns læsekulturer og -vaner være med til at løse det samfundsmæssige problem, at børns læselyst og kompetencer er dalende?
Og hvordan kan forskning i idræt, dans eller klassisk musik være med til at løse samfundsmæssige problemer som f.eks. unges mistrivsel?
Det er projekter med disse underliggende spørgsmål, som blev startskuddet til det strategiske samarbejde mellem konsulent- og videnshuset Enact:Lab og tre institutter hos Syddansk Universitet: Institut for Idræt og Biomekanik, Institut for Psykologi og Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation.
Forskningen skal ud at leve
Spørger man forskningschefen hos Enact:Lab, Kristian Martiny, er der god grund til at arbejde med projekter hvor forskning oversættes og omsættes til løsninger af strukturelle problemer:
– Mange af de strukturelle problemer, vi dealer med i samfundet i dag, kræver nye løsninger, andre måder at arbejde på og større tværfaglige partnerskaber. Det er vigtigt, at den nyeste humanistiske og psykologiske forskning i for eksempel idræt, klassisk musik og læsning bliver en del af alt dette.
– Ny viden er nemlig med til at sikre, at vi ikke reproducerer de problemer, vi prøver at løse. Det betyder dog, at forskningen skal ud at leve og implementeres i praksis i forskellige kontekster og partnerskaber. Og netop på dette område har SDU både praktisk erfaring, men også en meget eksplorativ tilgang. Så det samarbejde ser vi meget frem til.
Brug for samarbejde med eksterne specialister
Pointen omkring oversættelse og omsætning af forskning ræsonnerer med de overvejelser og ønsker, som Syddansk Universitet har haft i forbindelse med denne aftale. Her udtaler professor Susanne Ravn fra Institut for Idræt og Biomekanik:
– Hvis vi som forskere samtidig skal fastholde vores internationale standard og førende positioner forskningsmæssigt, så har vi brug for samarbejde med eksterne specialister til denne fremadrettede udvikling. Samarbejdspartnere der vel at mærke både forstår resultaterne og potentiel relevans samt har kontakter og viden i forhold til hvordan dette omsættes. Enact:Lab er med deres nytænkende tilgang til at involvere psykologisk og humanistisk grundforskning frontløbere i forhold til denne udvikling.
Eksplorativ og åben tilgang
Samarbejdet skal først og fremmest udmøntes i konkrete projekter indenfor blandt andet læsning, idræt, dans og klassisk musik, hvor der eksperimenteres med måderne at udføre forskningen, samt oversætte og omsætte forskning til løsninger. Derudover indeholder samarbejdet også en række andre elementer, bl.a. udveksling af medarbejdere/kombinationsansættelser, specialeprojekter samt fælles formidlingsprojekter.
Om perspektivet for samarbejdet udtaler administrerende direktør i Enact:Lab, Morten Kristensen:
– SDU og Enact:Lab ønsker at bidrage til at løse strukturelle problemer i vores samfund. Og det, mener vi, kræver en mere eksplorativ og åben tilgang til design, gennemførelse og ikke mindst implementering af denne type projekter end tilfældet oftest er i dag. Hvis ikke man formår at omsætte ny viden til praktisk implementerbare løsninger, løser man ikke ingenting og skaber derved heller ikke reelle forandringer.
Kontakt:
Kristian Moltke Martiny, Head of Research at Enact:Lab
M: +45 27 63 85 62
km@enactlab.com
Morten Kristensen, CEO at Enact:Lab
M: +45 22 71 20 71
mkr@enactlab.com
Susanne Ravn, Professor MSO og forskningsleder for MoCS, Institut for Idræt og Biomekanik, SDU
T: 65503468
sravn@health.sdu.dk
Mette Elmose Andersen, Lektor, Institut for Psykologi
T: 65504625
melandersen@health.sdu.dk
Sarah Bro Trasmundi, Lektor, Institut for Sprog, Kultur, Historie og Kommunikation
T: 565504542
sarbro@sdu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hvordan-kan-forskning-lose-samfundsmaessige-problemer?releaseId=13669425
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **