Pressemeddelelse fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet
Digitaliseringsminister Marie Bjerre siger:
“Digitalisering kan lette virksomheders administration og frigøre tid til kerneforretningen. Det kan muliggøre salg til nye markeder og give databaseret indblik i hvor forretningen skal trimmes eller skaleres. Digitalisering er således ikke til at komme udenom som virksomhed. Men for mange er det svært at komme i gang og bekymrende, om man gør det rigtige. Jeg er optaget af, at alle virksomheder får gode muligheder for at omstille sig digitalt uanset deres digitale erfaring. Derfor er jeg glad for at have fået ansvaret for SMV:Digital, hvor op mod 1000 virksomheder i 2023 kan få hjælp til at realisere lige netop deres digitale ønsker, og på en måde hvor de samtidig klædes på som ledelse og medarbejdere til at drive en fortsat digital udvikling i deres virksomhed.”
SMV:Digital giver små- og mellemstore virksomheder mulighed for at søge tilskud til enten rådgivning eller investeringer i digitale løsninger og samtidig deltage i kurser, som hjælper virksomheder med at få det optimale ud af investeringerne i digitalisering.
Årets første pulje åbner allerede den 6. februar, hvor virksomheder kan søge tilskud til investeringer i digitale løsninger. Det kan både være IT-systemer, hardware, robotter eller andet.
Fakta
SMV:Digital er en national ordning, som hjælper små- og mellemstore virksomheder med at omstille sig digitalt. Det sker gennem en bred pallette af tilbud, hvor virksomheder kan få rådgivning om fx valg af løsning og implementering, tilskud til investeringer og kurser i at drive digital omstilling.
SMV:Digital har siden 2018 hjulpet mere end 4.000 virksomheder.
80% af de deltagende virksomheder vurderer 1 år efter afsluttet projekt, at projektet enten har bidraget eller forventes at bidrage til øget produktivitet. Derudover vurderer halvdelen, at projektet har bidraget til en mere grøn og bæredygtig omstilling af virksomheden.
SMV:Digital er finansieret af REACT-EU, Brexittilpasningsreserven, EU’s genopretnings-facilitet, EU’s Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
SMV:Digital udrulles i et samarbejde mellem landets seks erhvervshuse.
Læs mere om SMV:Digitals kommende puljer, find ansøgningsmateriale og inspiration fra andre virksomheder
Kontakt:
Presserådgiver Cecilie Rex Selmer email: crs@digmin.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/digitaliseringsministeren-lancerer-plan-for-digitaliseringshjaelp-til-sma-og-mellemstore-virksomheder?releaseId=13669252
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **