Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA
Borgeren skal være i centrum i al offentlig digitalisering, og alle borgere – uanset funktionsevne, alder, sprogkompetencer, køn og ressourcer i øvrigt – skal kunne se sig selv i fremtidens Danmark. Samtidig skal offentlige myndigheder sørge for at inddrage borgernes erfaringer og ønsker, når de udvikler nye digitale løsninger, og der skal være let adgang til gode og værdige alternativer til at være digital. Samlet set skal det sikre, at magt og myndighed udøves på en retfærdig måde.
Sådan lyder et par af konklusionerne fra 35 forskere, eksperter og repræsentanter fra en række organisationer, der netop har præsenteret en stribe konkrete forslag til en mere borgernær og inkluderende digitalisering for digitaliseringsminister Marie Bjerre (V).
Det sker på et tidspunkt, hvor op mod en fjerdedel af den voksne befolkning oplever udfordringer i mødet med det digitale, og hvor ministeren netop har sendt et lovforslag, der skal hjælpe digitalt udsatte, i høring.
“De udfordringer, der er knyttet til digitaliseringen, går på tværs af samfundsgrupper og kan ikke isoleres til særlige grupper som for eksempel de ældre. Grupper, der i forvejen er udsatte, risikerer at blive yderligere marginaliseret, når myndighederne kræver, at de betjener sig digitalt”, fastslår ekspertgruppen der blandt andet tæller IDA, IT-Universitetet, DTU, Københavns Universitet, Justitia, Institut for Menneskerettigheder, Aarhus Universitet, RUC, Dataetisk Råd, Huset Mandag Morgen og en række sociale organisationer og foreninger.
Ekspertgruppen peger på, at der stadig er mange myndigheder og leverandører, der ikke i tilstrækkelig grad anlægger et klart borgerperspektiv i deres digitaliseringsprojekter. Af den grund er der brug for forpligtende krav til myndighederne, så de kan stille krav til samarbejdspartnerne.
“Vi møder ofte den indvending mod en mere omfattende og seriøs inddragelse af borgere og andre berørte i digitaliseringsarbejdet, at det er for dyrt og tager for lang tid. Vi mener, at det er en for snæver og i øvrigt forkert betragtning. Vi vil hævde, at solid borgerinddragelse giver bedre løsninger, flere afledte positive effekter, færre negative effekter, større realisme i projekterne og færre problemer, når systemerne rammer virkeligheden. Og allervigtigst, at det er det demokratisk rigtige at sætte mennesker før systemer”, lyder det fra ekspertgruppen.
Notatet præsenterer 8 konkrete initiativer for borgernær digitalisering samt en række forslag til, hvordan myndighederne i praksis kan bakke op om principperne.
De otte principper
1. Borgeren skal være i centrum i al offentlig digitalisering, og alle borgere – uanset funktionsevne, alder, sprogkompetencer, køn, kønsidentitet og ressourcer i øvrigt, skal kunne se sig selv i fremtidens Danmark. Digitalisering skal altid understøtte borgernes retssikkerhed og mulighed for at udøve deres rettigheder. Der skal udarbejdes dataetiske og menneskeretlige vurderinger af digitale tiltags konsekvenser for borgerne.
2. Udvikling af borgerrettede systemer skal tage udgangspunkt i borgernes virkelighed. Som led heri inddrages borgernes erfaringer med en given situation (fx at være kontanthjælpsmodtager); hvordan oplever borgerne deres problemer og behov, hvilke erfaringer og ønsker har forskellige grupper af borgere; og hvordan indarbejdes disse erfaringer og forslag i udviklingen af konkrete løsninger.
3. Når offentlige myndigheder udvikler digitale løsninger, skal de gennem inddragelse af borgere i udviklingen sikre, at magt og myndighed kan udøves på en retfærdig måde. Det skal sikres, at forskellige borgergrupper inddrages i udviklingen af borgerrettede it-systemer hele vejen fra start til slut, dvs. borgere med forskellige forudsætninger, kompetencer og ressourcer.
4. Der skal være let adgang til gode og værdige alternativer til at være digital. Det skal sikres, at borgere, der oplever, at det er svært at klare de digitale løsninger, fortsat har adgang til at deltage i det danske samfund på en værdig og retfærdig måde, der ikke stiller dem ringere end deres medborgere og ikke gør dem ufrivilligt afhængige af familie og frivillige.
5. Borgeren skal have mere kontrol over egne data. Borgeren skal sikres indsigt og handlemuligheder i forhold til de data, myndighederne har om dem, herunder hvad data bruges til og af hvem. Der skal udvikles løsninger, der gør det muligt for borgerne i højere grad at være medstemmende over data, der vedrører dem selv.
6. Beslutninger om digitalisering skal træffes på et velunderbygget og transparant grundlag. Det skal være let at få indblik i omkostninger og konsekvenser ved udvikling, implementering og drift af løsningerne, både i forhold til økonomiske og menneskelige konsekvenser, fx nye arbejdsgange. Berørte borgere, medarbejdere og repræsentanter for bredere samfundsmæssige interesser skal involveres i at kvalificere sådanne beslutningsgrundlag.
7. Offentligt betalt udvikling bør så vidt muligt være offentligt ejet. Borgernær digitalisering skal være baseret på åbne, veldokumenterede, og offentligt ejede it-infrastrukturer, så man undgår, at viden og værdier cirkulerer i lukkede kredsløb.
8. Alle borgere skal have lige muligheder for at deltage i diskussionen om brug af digitale teknologier. Det er ikke kun børn og unge, der skal have teknologiforståelse, alle borgere skal have muligheden for at forstå og forholde sig kritisk til teknologianvendelsen og dens konsekvenser for mennesker, befolkningsgrupper og fællesskabet som helhed, herunder klimaet.
Kontakt:
Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder, telefon 91 32 57 47
Grit Munk, chefkonsulent i IDA, telefon 30 59 65 96
Søren Skaarup, post doc på IT-Universitetet, telefon 26 22 14 36
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia, telefon 41 10 38 94
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/eksperter-sadan-far-vi-borgernaer-digitalisering?releaseId=13669267
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
